home

As it happens

Event list

Market Place

Edidit
Features
Reviews

Briefs

Journals
Meta Sites
Blogrolling

About
Sitemap



SEARCH site:
 


linqx|dk
jm thielesvej 6
dk 1961 frb c
miau@linqx.dk
+45 2424 4690

ISSN 1603-5771



Når voksne e-lærer

home > e > feature > andetsprog [VER. 17.AUG.06]

Af Mads Bo-Kristensen, Udviklingskonsulent, ph.d. Videnscenter for Integration — Når voksne e-lærer

I 1998 begyndte en række mennesker uafhængigt af hinanden at anvende begrebet e-learning (Andresen 2000). Inspirationen kom fra begreberne e-mail og e-handel, som er måder, hvorpå internettet er med til at udvikle vores traditionelle forestillinger om korrespondance og handel. Siden 1998 synes e-learning at være eksploderet. Søger man i Google på udtrykket, får man over 58.000.000 hits. Videnscenter for Integration har i 2006 givet et bud på, hvad e-læring er:

”E-læring er en læringsform, der kombinerer traditionelle IT-læringsformer og –materialer med nye spændende muligheder for kommunikation og læring, som internettet tilbyder”

I dansk som andetsprog for voksne står sammenhængen mellem sprogtilegnelse og integration højt på den didaktiske dagsorden. Det afspejles også af områdets interesse for IT-læringsformer og –materialer (Korbo et al. 2001; Nielsen et al 2003; Bo-Kristensen 2004; Integrationsministeriet 2004, Thorsen 2004a, Thorsen 2004b). Med internettets nye og langt fra udforskede muligheder for læring må andetsprogsundervisere stille spørgsmålet:

Hvordan tilrettelægges en e-læring, der tilgodeser og udforsker sammenhængen mellem voksnes sprogtilegnelse og integration?

For at finde svar på spørgsmålet, vil jeg resumere, hvad vi ved om voksne andetsprogedes læring. Dernæst går jeg i dybden med et enkelt, men centralt perspektiv på denne læring, nemlig sproglig bevidsthed og dennes anvendelse i den særlige kontekst, voksne lærer dansk i. Derpå giver jeg et bud på, hvilken betydning dette må have for tilrettelæggelsen af e-læring.

Når voksne lærer

Voksne lærer alene. Voksne lærer også sammen med andre, og de lærer det, som er meningsfuldt for dem (Bo-Kristensen 2004; 2005; 2006). Det gælder sprog og alt mulig andet. Det individuelle perspektiv kaldes i andetsprogstilegnelses forskningen, som faget læner sig op ad, for kognitivt (fx Skehan 1998). Når voksne lærer sammen med andre, kaldes perspektivet for kollaborativt (fx Lave & Wenger 1998). Når der er tale om meningsfuldhed i læringen, taler man om et eksistentielt perspektiv (fx Jarvis 2006; Bo-Kristensen & Schelde 2006). De tre perspektiver bør ikke adskilles, når man søger at tilrettelægge e-læring, men det kan være en god idé at tage udgangspunkt i et af dem. Det giver underviseren klarhed og retning i sine overvejelser og beslutninger.

Det kognitive perspektiv er for mange undervisere flagskibet i didaktiske refleksioner over voksnes læring af dansk som andetsprog. Hvad er det for kognitive processer, der ligger til grund for denne læring?

Kognitiv andetsprogstilegnelsesforskning har forskellige modeller til at forstå kognitive læreprocesser. Der er informationsteoretiske og systemteoretiske, hermeneutiske og fænomenologiske modeller (Bo-Kristensen 2004). Her vil jeg pege på tre centrale processer, som disse modeller har tilfælles:

  • forforståelse
  • opmærksomhed
  • anvendelse

Forforståelsesbegrebet vedrører det, den voksne har med sig. Det er de erfaringer, den viden og de færdigheder, den voksne lægger til grund for sin tilegnelse. Opmærksomhedsbegrebet er hentet fra perceptions- og bevidsthedsforskningen og angives som forudsætning for sprogtilegnelse (Schmidt 1990; 1995). At lære et andet sprog indebærer, at man lægger mærke til dets fænomener for at kunne optage dem i korttidshukommelsen. I en andetsproglig kontekst har voksne rige muligheder for at lægge mærke til sprog: I børnenes institution, i kantinen på arbejdspladsen, i indkøbscentret, ved busstoppestedet osv. Jeg vil senere vise, hvordan underviseren kan tilrettelægge en e-læring, der inddrager denne kontekst. Endelig er ’anvendelse’ et begreb, som ligeledes stammer fra hukommelsesforskningen og som viser, at vi ved at anvende det netop lærte sprog får mulighed for at bearbejde og lagre det til senere brug – i langtidshukommelsen. Denne anvendelse kan og må også inddrages i en e-læring, der har fokus på den voksnes samlede andetsproglige kontekst.

Sammen med det, vi kalder for ’bevidsthed om egen læring’ udgør de tre begreber kernen i en kognitiv forståelse af voksnes sproglige bevidsthed. Det er en bevidsthed, som undervisningen søger at støtte kursister i at etablere og udvikle i en social integrationsproces.

Tilrettelæggelse af e-læring

Den måde, e-læring tilrettelægges på, afspejler altid et sprogtilegnelsessyn (Bo-Kristensen 2005). Jeg vil stadig forfølge det kognitive syn, og her vise, hvordan andetsprogsunderviseren kan tilrettelægge e-læring, som afspejler voksnes tre kognitive læreprocesser. I e-læring realiseres disse processer i tre aktivitetstyper:

  • før-aktiviteter
  • aktiviteter
  • efter-aktiviteter

Underviseren må overveje, hvordan en given e-læring kan tilbyde aktiviteterne. Nogle af de spørgsmål, underviseren her må stille sig, er:

  • Hvordan skaber jeg før-aktiviteter, der mobiliserer forforståelse og i øvrigt kontekstualiserer eller rammesætter e-læringsaktiviteterne?
  • Hvordan tilrettelægger jeg aktiviteter, der tillader kursisten at rette sin opmærksomhed mod sprog?
  • Hvordan fremstiller jeg efter-aktiviteter, der sikrer den kognitive bearbejdelse gennem anvendelse af det aktuelle stof?
  • Hvordan kan jeg via instruktioner og andet give mulighed for disse efter-aktiviteter?
  • I stedet for at inkludere alle tre aktivitetstyper i det umiddelbart tilrettelagte, kan jeg da give forslag til aktiviteter, der kan lægges andre steder (fx i andre materialer eller i et hverdagsrum udenfor undervisningen)?
  • Hvordan sikrer jeg, at mine tre aktivitetsformer bidrager til, at mine kursister øger deres bevidsthed om forbindelsen mellem min undervisning og deres samlede voksenliv, som har rod i erfaringer fra et andet land og som nu udvikler sig i Danmark?

Når disse spørgsmål er besvaret, kan underviseren gå i gang med at realisere sine konkrete e-læringsaktiviteter.

Sammenfatning

Tilrettelæggelse af e-læring i dansk som andetsprog for voksne må hente inspiration fra tre perspektiver på læring: Det kognitive, det kollaborative og det eksistentielle. For den didaktiske klarheds og retnings skyld kan underviseren indlede med det kognitive. Derefter må han eller hun overveje og beslutte, hvordan den meningsfulde (eksistentielle) og sociale (kollaborative) læring integreres i e-læringens aktiviteter. På denne måde kan der tilrettelægges en e-læring, der vil kunne tilgodese og udforske sammenhængen mellem sprogtilegnelse og integration.


Referencer

Andresen, Bent B. 2000. E-læring – en designhåndbog. CTU.

Bo-Kristensen, Mads. 2006. Content Development in Adult Second Language E-learning, Preceedings ICEL 2006

Bo-Kristensen. 2005. Vurdering af it-materialer – til dansk som andetsprog for voksne. I: Sprogforum, nr. 35 Kbh.: Dpb, s. 9-19 (Findes på Sprogforums hjemmeside)

Bo-Kristensen, Mads. 2004. Multimediedidaktik i dansk som andetsprog for voksne: Bidrag til andetsprogsdidaktisk forankring af undervisningens multimediedidaktik. København: DPU (ph.d.-afhandling)

Bo-Kristensen, Mads & Herluf Schelde. 2006. Skriften på skærmen: Om meningsfuld kommunikation i netundervisning. I: Sprogforum, nr. 36. Kbh.: Dpb (in prep.)

Integrationsministeriet (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration). 2004. It-baserede undervisningsmaterialer til danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. København: Integrationsministeriet (findes på Ministeriets hjemmeside www.inm.dk)

Jarvis, Peter. 2006. Towards a Comprehensive Theory of Human Learning. London: Routledge.

Korbo, Gerhard, Karen Lund, Michael Svendsen Pedersen & Gitte Østergaard Nielsen (red.). 2001. Fleksible læringsmiljøer – i andetsprogsundervisningen – en antologi. København: Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen (findes på Ministeriets hjemmeside www.uvm.dk )

Lave, Jean & Etienne Wenger. 1998 [1991]. Situeret læring ved legitim perifer deltagelse. I: Hermansen, Mads. Fra læringens horisont – en antologi. Århus: Klim, s. 151-160.

Nielsen, Gitte Østergaard, Michael Svendsen Pedersen & A. Linderoth (red). 2003. It i andetsprogsundervisningen – processer og perspektiver. Kbh: Integrationsministeriet (Findes på Ministeriets hjemmeside www.inm.dk )

Skehan, Peter. 1998. A cognitive approach to language learning. Oxford: Oxford University Press.

Schmidt, Richard W. 1995. Consciousness and foreign language learning: A tutorial on the rs in learning. In: Schmidt, Richard W. (ed.). Attention and awareness in Foreign Language Learning. Hawaii: University of Hawaii at Mànoa, s. 1-66

Schmidt, Richard W. 1990. The Role of Consciousness in Second Language Learning. I: Applied Linguistics, 11, 2, s. 129-158.

Thorsen, Marianne. 2004a. It og sproglig opmærksomhed. I: Sprogforum, nr. 30, s. 22-30 (Findes på Sprogforums hjemmeside)

Thorsen, Marianne. 2004b. It-baseret undervisning inden for dansk som andetsprog. Københavns Universitet (Sog. Københavns Universitet (Speciale).

Videnscenter for Integration. 2006. E-læring, sprog og integration. Vejle (pjece om e-læringsuniverset Dansk.nu, 11 sider).

Andetsprogsundervisning

Denne artikel beskæftiger sig med det hastigt voksende felt: E-læring for voksne, der er i gang med at lære dansk som led i deres sociale integrationsproces.

Den teori og de overvejelser over tilrettelæggelse af e-læring, der inddrages i artiklen, har relation til andre områder.

Her tænkes ikke mindst på voksnes e-læring generelt og e-læring af fremmedsprog såsom engelsk, fransk eller tysk.

Nye veje

Videnscenter for Integration er – i sammenhæng med e-læringsuniverset dansk.nu - ved at udvikle et mobilt sproglaboratorium, hvor den voksne uafhængigt af tid og rum kan udnytte forbindelsen mellem internettet og mobiltelefonen.

Ud over at udnytte teknologiens muligheder for at øge sproglig bevidsthed er formålet at tilbyde voksne andetsprogede nye muligheder for tilegnelse af dansk hverdags- og arbejdssamtale.

Laboratoriet vil bestå af eksemplariske filmede hverdags- og arbejdssamtaler og en række øvelser. I det mobile sproglaboratorium får den andetsprogede mulighed for at down- og uploade video- og lydklip samt arbejde med klip og øvelser.

Didaktikken, der baserer sig på et etnografisk princip, fokuserer på forbindelsen mellem undervisnings- og hverdagsrum samt udnytter den internetintegrerede mobiltelefons muligheder for at optage, bearbejde og dele lyd og video.

Se en uddybende beskrivelse på videnscentrets hjemmeside (www.vifin.dk)

Feature om m-læring

go to feature index page
KL, 2004 © linqx