kollaborativ læring

Af Jenny Kinch, ed-consult — Det er ikke nogen nyhed at læring er mest effektiv, når man lærer sammen, og det er vel heller ikke nogen nyhed, at det sociale aspekt betyder meget, når man er afsted på kurser et andet sted end på ens arbejdsplads. Det betyder faktisk meget, at man har en social interaktion med de andre kursister og ikke mindst med underviseren. Hvem har ikke prøvet at komme hjem fra kursus og opdage, at det, man lærte mest af, var snakken i kaffepausen, og at en undervisers holdninger og personlige engagement havde en afgørende betydning for kurset. Hvis man skal have et konstruktivt og engageret arbejde i klasseværelset, er det vigtigt, at der har været en god og hyggelig stemning i kaffepausen.

De fleste aktører på e-learning området er enige om, at dette er et vigtigt aspekt ved kursusvirksomhed, men desværre er man også nogenlunde enige om, at det i effektivitetens navn desværre må undværes ved e-learning. Til nød kan der kompenseres for denne mangel ved e-learing ved at tilbyde blended learning, så underviseren og kursisterne i det mindste har mødt hinanden.

Kommunikation er afgørende for læring, og især ved sproglæring er det en selvfølgelighed at kommunikation er en afgørende faktor. Det er her, at barrieren for e-learning ligger. Fremmedgjortheden over for det tekniske eller selve mediet er for intet at regne i forhold den barriere, der ligger i vanskeligheden ved at få udviklet et psykosocialt rum, der er trygt at være og agere i.

Kollaborativ læring - samtalen som den levende interaktivitet

Erfaringerne har vist, at den største barriere for en effektiv brug af e-learning ikke ligger i manglende IT kundskaber eller i det hele taget har noget med teknik at gøre. Det handler om kommunikation eller som det hed i gamle dage, det handler om samtale. Story-telling kan være en del af den kommunikative tilgangsvinkel og kan til en vis grad gøre det ud for kommunikation, men det er med e-learning som det altid har været med al form for undervisning, - det er samtalen der er den motiverende og engagerende faktor.

Derfor er det afgørende, at inter-aktiviteten ikke alene foregår mellem mediet og kursisten, men at inter-aktiviteten er en samtale med et rigtigt levende menneske, der reagerer og svarer, så kursisten får respons både fra underviseren og fra medkursister. Samtalen er den levende interaktivitet!

Sproglæring i et virtuelt læringsmiljø

Sprog er pr. definition kommunikation. Derfor må sprogundervisning søges gjort så kommunikativ som muligt. For det andet er sprog en handling, - sprog er ikke passivt men er kun til i overdragelsen og modtagelsen mellem en eller flere. Af denne simple grund må sprogundervisningen søges gjort så kollaborativ som muligt. Disse selvfølgeligheder ved sprogets væsen og den deraf følgende didaktiske tilgangsvinkel er i sig selv en hindring for at nogen form for fjernundervisning i sprog skal kunne lykkes. Afstanden og teknikken er i sig selv en hindring for den direkte kommunikation, der kan foregå, når man sidder ansigt til ansigt og nogle af de kommunikationsmidler man har i et murstensklasseværelse vil uvægerligt gå tabt. Opgaven ved sprogundervisning via e-learning må derfor være at formindske disse indbyggede hindringer for optimal sproglæring så meget som muligt.

I ansigt til ansigt undervisning er der mulighed for personlig kommunikation mellem kursisterne indbydes og mellem kursisterne og underviseren. Denne direkte kommunikation kan og må tilnærmes e-learning.

Underviseren må være lige så opmærksom på den enkelte kursist, som underviseren ville være ved ansigt til ansigt undervisning, således at kursisten så vidt muligt føler den samme kontakt med undervisningen ved e-learning som i ansigt til ansigt undervisning.

Dette har ikke alene betydning for kursistens tryghed i kursusforløbet, men det medfører også ekstra motivation hos kursisten (og underviseren), og det medfører en nedbrydning af den barriere, som er indbygget i fjernundervisning - netop på grund af afstanden.

I ansigt til ansigt undervisning er der desuden mulighed for at kursisterne umiddelbart kan lære af hinandens fejl og successer. En vejledning eller rettelse, der er givet til en enkelt kursist, bliver hørt af de andre kursister, og underviseren behøver ikke at gentage den samme oplysning overfor hver enkelt kursist. Denne situation kan tilnærmes ved at rettelser og vejledning er tilgængelige for alle kursister i det virtuelle klasseværelse, hvilket yderligere har den fordel, at vejledningen/rettelsen kan gentages så ofte, som den enkelte kursist har brug for det: I modsætning til kommunikationen ved ansigt til ansigtundervisning bliver kommunikationen stående og kursisten kan gå tilbage til det kommunikerede igen og igen.

Et eksempel på et kursusforløb

• 1. uge er afsat til opvarmningsfasen, til introduktion af kurset, etablering af adgang til det virtuelle klasseværelse og læringsmaterialet, og ikke mindst til at lære hinanden at kende.
• De næste 2 uger er selve undervisningen, hvor læringsmaterialet gennemgåes, men hvor der er åbenhed overfor at fravige læringsmaterialet og indrette det efter de spørgsmål, der opstår i kommunikationen. Indlagte chats med jævne mellemrum.
• 4. uge er afsat til test og evaluering

Opvarmningsfasen er afgørende for kursets succes

Opvarmningsfasens ene tema er de rent tekniske problemer, der altid vil være ved installering og åbning af et program. Disse praktiske problemer skal fjernes inden kurset for alvor begynder, således at kursisterne er fortrolige med klasseværelsets struktur samt adgangen til og navigationen i læringsmaterialet.

Men først og fremmest er opvarmningsfasens tema, at IT mediet virker fremmedgørende og upersonligt for mange kursister, alt afhængigt afhvor fortrolige de er med kommunikation over nettet. Mange kender kun mere eller mindre formelle e-mails, hvor e-mail ikke er andet end et elektronisk brev udformet som man i gamle dage skrev brev i hånden. E-mails og anden kommunikation via internettet giver mulighed for en meget mere intensiv og direkte kommunikation, og denne kommunikationsform må indøves for at få det optimale udbytte af undervisningen.

Desuden må underviseren vise sig som en person, så kursisterne ikke får følelsen af at kommunikere med computeren men med et menneske, der er parat til kommunikation, og samtidigt må kuristerne motiveres til at vise lidt af sig selv, ikke bare som en formel præsentation, men ved den samme kommunikation, hvorved man også i et murstenklasseværelse lærer hinanden at kende. Ligesom en vært må underviseren også være parat til at investere lidt af sig selv og medvirke til at få kursisterne til at føle sig godt tilpas i det rum, hvor de er budt indenfor. Stemningen har akkurat ligeså stor indflydelse på undervisnigen i et virtuelt klasseværelse som i et murstensklasseværelse.

Når opvarmningsfasen er slut vil kursisterne kende deres underviser og deres medkursister. På den måde får kursisterne et trygt psykosocialt rum at være i og ikke mindst nogle at vise deres nye kompetencer og fremskridt til, hvilket er en meget motiverende faktor i læringsprocessen.

Chats

Chats har en meget positiv indflydelse på kreativitet, sociale relationer og læring, ikke indst fordi uformelle chats har så stor positiv indflydelse på det psyko-sociale miljø. Chat er måske ikke i alle tilfælde så vigtig for læringen i sig selv men foruden indflydelsen på det psyko-sociale miljø er chat også et effektivt værktøj til at få afdækkket kursisternes læringsbehov og interesser med henblik på konstruktivistisk læring. Hvis chatten bliver brugt rigtigt er dette tilsyneladende ineffektive hyggested det ideelle sted for social konstruktivistisk og kollaborativ læring!

En chat kan virke meget ustruktureret og tilfældig, men i for eksempel sprogundervisning har det vist sig at være det sted, hvor kursisternes behov for viden og ordforråd er tydeligst, fordi deres foretrukne samtaleemner viser sig på en meget mere naturlig måde end ved deres tidligere præsentationer af dem selv.

Desuden bliver chats i sprogundervisning brugt som det sted, hvor man uformelt kan afprøve den nye viden og diskutere den uformelt med medkursisterne på en anden og mere konstruktiv måde, end når man gennemlæser og vurderer hinandens opgaver. Foruden planlagte chats i kursusforløbet er det en god ide, at kursisterne har mulighed for at invitere underviseren og hinanden til mere spontane chats.

I sprogundervisning viser det sig, at kursisterne bruger det nye sprog og retter sig selv og hinanden i løbet af chatten. En chat er et meget hurtigt kommunikationsmiddel, og hverken underviseren eller kursisterne har mulighed for af fange alt, der bliver sagt, men ved at gemme chatten bagefter har underviseren mulighed for at spotte og korrigere misforståelser, samtidig med at kursisterne har mulighed for at gå tilbage i chatten og repetere.

I sprogundervisning kan man endvidere med fordel ”rydde op” i dialogen og sammensætte dem til dialoger, der kan indtales på voice-mail og således blive til yderligere lytteøvelser, og forøvrigt også taleøvelser, når kursisterne selv indtaler dem på voice-mails. Evalueringer har desuden vist at chatsene også fra kursisternes synspunkt var et både populært og effektivt læringssted.

Om Ed-Consult

Læs også:
X-file - Om chat
X-file - Om kollaborativ læring
Kommentar - skole-hjem portal: chat og pjat
22 grunde til at e-læring fejler chat rooms that crash