e-generationer

Begrebet e-læring defineres af forskellige aktører på utallige måder; et vidnesbyrd herfor kan findes på siden e'basics. Manges opfattelse af elæring er den helt enkle, simple, umiddelbare og til dels usigende definition "elektronisk læring".

I princippet kan e-læring være alt fra brug af elektronisk kommunikation v.h.a. e-post mellem uddannelsesgiver/underviser og uddannelsestager/studerende, til avanceret brug af fx 3-D simulering ifm. med piloters træning og virtuelle læringsmiljøer, hvor der foreligger en meget sammensat brug af multimedier, interaktion mellem hhv computer, studerende, og mellem studerende og underviser(e). Blandt andet!

to skoler

Grundlæggende set findes der i hvert tilfælde to 'skoler', den instruktivistiske og den konstruktivistiske. Der er også nogen, der taler om en kognitivistisk skole.

Den instruktivistiske skole er den, du typisk ser praktiseret i erhvervslivets egne efteruddannelsestiltag, i corporate universities, i store virksomheders e-læringsportaler, eller, i sin klassike form, CD-ROM e-læringsapplikationer. Den instruktivistiske skole er mao. kendetegnet ved, at forløbet er lukket omkring den enkelte selvstuderende, læringen er ganske ofte udformet for en konkret virksomhed, mhp. hurtigst muligt at sikre virksomhedens ansatte en særlig adfærd, eller at sikre nogle særlige kompetencer.

Den konstruktivistiske skole er derimod kendetegnet ved, at den typisk er baseret på et konferencesystem (CSCL eller CSCW), eller et regulært webbaseret learning management system, LMS. Kendte systemer i brug på erhvervsskoler og universiteter i Danmark er fx Blackboard, Fronter, SiteScape, Virtual U. Disse konferencesystemer er typisk baseret på samarbejde mellem studerende og lærere, og ved at læringsformen er - konstruktivistisk. Det vil sige, det er de studerende selv, der alene eller i samarbejde med tutor, formulerer en problemstilling og sammen, ved hjælp af konferencesystemets online faciliteter, udarbejder et projekt.

Udviklingen synes at gå i retning af sådanne virtuelle læringsmiljøer, omend der fortsat produceres mange spændende og særdeles udmærkede programmer, som man med rette kunne definere som instruktivistiske.

kronologi

Historisk set har e-læring eksisteret siden de første computere blev udviklet. Kort fortalt kan e-læring placeres i en kronogisk udvikling fra 1960'erne og frem til i dag:

• 60'erne: Computer baseret træning (CBT)
• 70'erne: Intelligente tutoring systemer
• 80'erne: Mikroverdener
• 90'erne: Computer-Supported Collaborative Learning (CSCL)
• 00'erne: Virtuelle læringsmiljøer/blended learning.

Disse udviklingstrin benævnes også "generationer", og det er antages, at alle former fortsat forekommer og fortsat undergår en videreudvikling, teknologisk såvel som pædagogisk

I disse år synes der at være en stigende interesse for begrebet fleksibel læring (blended learning), et begreb som blot indikerer, at man tager det bedste fra alle mulige former for læring, herunder almindelig undervisning med bøger; denne form for undervisning eller uddannelse kunne man også kalde netunderstøttet eller netbaseret læring.