home

As it happens

Event list

Market Place

Edidit
Features
Reviews

Briefs

Journals
Meta Sites
Blogrolling

About
Sitemap



SEARCH site:
 


linqx|dk
jm thielesvej 6
dk 1961 frb c
miau@linqx.dk
+45 2424 4690

ISSN 1603-5771



ClassMaster

home > e > reviews > ClassMaster [VER. 22.OCT.2002]

Af Jesper Hundebøl — "Instant Webased Conferencing" er i Danmark fortsat i sin vorden. Ifølge Erling Nielsen fra cyberling.dk, som sælger det webbaserede konferencesystem kaldet ClassMaster, har mindre end 3% af befolkningen endnu prøvet at deltage online i et seriøst live e-møde.

Herhjemme har bl.a. følgende organisationer købt VoiceCafé licenser: Folkekirkens Nødhjælp, Nordic WindPower, Metrocomia, Foreningen af Industrilakerere og Københavns Kommune som bl.a. afvikler et italienskkursus via systemet.

samlet vurdering

ClassMaster virker let at anvende, i hvert tilfælde som 'gæst'. Systemet er enkelt og uprætentiøst, og kan udmærket supplere forskellige e-læringssystemers konferencesystemer, som IKKE måtte have faciliteten i forvejen :-)

Alle deltagere bør så afgjort have en webcam installeret, ellers kan det, hvis man ikke netop viser, tegner eller på anden måde deler nogen visuel oplevelse, virke som om man blot taler sammen - og så er telefonen måske mere effektiv... Så slipper man til gengæld for at holde F9-knappen nede :-}

demonstration

Den 15. oktober 2002 fik jeg demonstreret ClassMaster. Det foregik ved et e-møde, således at forstå, at systemet blev demonstreret direkte på min egen PC. Kl. 11 om formiddagen havde vi aftalt at 'e-mødes', og det foregik ved, at jeg loggede på systemet, ved det på forhånd udleverede bruger ID og password. Til mødet var vi blot to personer, Erling (administrator) og jeg (gæst). Administrator eller vært er ansvarlig for mødets afholdelse, med de særlige rettigheder som denne havde, gav mødes naturligvis ikke adgang til at vurdere.

I princippet kan mødet etableres vha. en simpel 56 Kb modem forbindelse, men så kan det forekomme, at 'tunge' sider forsinkes i 'Viewporten', eller præsentationsvinduet. Jeg vil tro, at også tale risikerer at blive forvrænget. Vi havde begge ADSL-forbindelse, og oplevede kun et teknisk udfald, i de knap to timer som mødet varede. Op til 25 personer kan samtidigt deltage i et online møde.

follow-me

Det er muligt at 'broadcaste' diverse præsentationsmaterialer, herunder websider i præsentationsbilledet. Interfacet består kort sagt af to dele, den øverste og største del af vinduet (hele skærmen) er selve præsentationsvinduet, den nederste fjerdedel "Voice cafe'en" er til administration mv, fx kan man se navnene på deltagerne, et billede (webcam), og via forskellige knapper er det muligt fx at åbne for et whiteboard (separat vindue - pop-up). Her kan man med tegning illustrere hvad man taler om :)

I testen af ClassMaster var der kun en enkelt videokanal. Optimal brug af systemet kræver en vis mødeprotokol, fx er det ikke muligt at afbryde den der taler, MEN man kan til gengæld bede om taletid, stille spørgsmål, ligesom det er muligt at tilkendegive, om man er enig eller ej. Det er også muligt at have en 'text chat' kørende parrallelt med præsentationen.

Kun værten har mulighed for at vise/demonstrere multimedier i præsentationsvinduet, og værten har den fordel, at vedkommende kan ajourføre alle deltagernes skærme: "follow-me". Det vil sige, at man afvikle (styre) en PowerPoint præsentation, demonstrere en hjemmeside, eller hvad man nu ønsker at promovere.

baggrund

VoiceCafé, som er varemærket for platformen, har base i Auckland, NZ. For at blive forhandler, skal man anbefales, eller mao. have en sponsor. Foreløbigt er cblayout.dk (juli 2003: site nedtaget) den eneste distributør, som er blevet sponseret. Cyberling har i skrivende stund solgt omkring 100 rum eller licenser. Den månedlige afgift er et tusinde kroner. Engangsudgiften er beskeden.

VoiceCafé anvendes overvejende til professionelle formål, og distributøreren sælger ikke fra eget varelager. Ordrer formidles til VoiceCafé Sales, som så sætter det ønskede rum op til kunden (indenfor 5 døgn). Endvidere kan et rum korttidslejes med kortere varsel. Rummenes funktionalitet afvikles fra en ledende serverpark i USA, for at sikre højhastighedsforbibdenser til de globale backbones. Cyberling oplyser i øvrigt, at kunder, ved køb af minimum 50 rum ad gangen, kan placere OEM-ordrer, og markedsføre produkterne under eget brand, og til egne priser.

Udover ClassMaster findes der flere forskellige udgaver af systemet, fx. OfficeMaster, hvor det også er muligt at dele dokumenter på de tilsluttede PC'ere, samt TourMaster og SalesMaster, som iflg. leverandøreren netop nu er klar til levering i nye versioner. Foruden rummenes faciliteter til voicechat, videostreaming, wiewport, webpage-push med FollowMe, polling og whiteboard er der tilført forbedret voice-streaming, ny forbedret brugerflade, samt mulighed for firewall-tunnelling.

Alle der har lyst at stifte bekendtskab med de nyeste versioner af ClassMaster kan bestille tid til en gratis live demonstration over Internettet. Det sker ved at sende en e-post til demo@cyberling.dk .

top
index




Last update: 15.OCT.2002

More reviews?

Har du kendskab til relevante bogudgivelser, e-læringsapplikationer og lignende, er du velkommen til at foreslå materiale.

Det er også muligt at få din anmeldelse publiceret på linqx|dk.

>>> Jeg foreslår...

Hvorfor anmeldelser?

Målet med denne sektion er først og fremmest at skabe et levende arkiv med anmeldelser af forskellige elæringsapplikationer, som er af relevans for udviklingen på e-læringsmarkedet.

Meningen er at

- skabe et websted for anmeldelser af e-læringsapplikationer og bøger;
- forholde relevante aktører fordele og ulemper ved eksisterende e-læringsapplikationer;
- dokumentere udviklingen indenfor feltet.

Redaktionelt satses der på, at interesserede udviklere vil sende kopier eller demoer af nuværende eller kommende applikationer.

review