home

As it happens

Event list

Market Place

Edidit
Features
Reviews

Briefs

Journals
Meta Sites
Blogrolling

About
Sitemap



SEARCH site:
 


linqx|dk
jm thielesvej 6
dk 1961 frb c
miau@linqx.dk
+45 2424 4690

ISSN 1603-5771



digibib.dk

> e > review > digibib [VER: 19.JAN.06]

Af Mette Rasmussen — Gyldendal lancerede på "Uddannelsesforum" i oktober 2005 et omfattende digitalt bibliotek til folkeskolens elever og lærere, med flere skræddersyede undervisningsforløb og rig mulighed for at gøre undervisningen mere fleksibel, samt tilgodese elevers forskellige læringsstile. Biblioteket er omfattende, navigationen er dyb og det tager lige lidt tid at finde frem til det rigtige materiale.

screen shot: digibib.dk - forside
digibib.dk - forsiden

Introduktion

Gyldendal har samlet over 1000 tekster og billeder i et stort digitalt bibliotek til folkeskolen. Digibib.dk giver læreren gode muligheder for fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisningen, og eleverne frihed til at lære differentieret. Det er et godt supplement til skolebogen, og adgangen koster nogenlunde, hvad der svarer til et bogsæt.

Digibib.dk er opbygget af forskellige læringskategorier, med afsæt i den opfattelse af læring, at vi alle har vores personlige læringsstile. Det er en klar styrke, at det pædagogiske design af digibib.dk giver plads for en enkeltes læringsrum.

Brugertesten af digibib.dk afslørede dog nogle mangler, både hvad angår den funktionelle brug af digibib.dk og det pædagogiske oplæg til undervisningsforløbene.

Logbog

Til biblioteket hører en virtuel skoletaske og en logbog. Udover logbogens mere konventionelle funktion som portefølje er der indbygget en række skabeloner der kan hjælpe med at strukturere, evaluere og dokumentere læreprocesser. Den strukturerede logbog er et at de pædagogiske værktøjer der er med til at gøre digibib.dk til et interessant tilbud.

screen shot: digibib.dk - logbog
digibib.dk - logbog

Man kan vælge en skabelon i logbogen, som matcher et undervisningsforløb i materialesamlingen, der dirigerer eleverne gennem stoffet på en grundig og reflekterende måde. I skoletasken kan eleverne selv samle digitalt materiale, eller læreren kan distribuere materiale til eleverne direkte ned i skoletaskerne.

Mere om e-portfolioer

Dynamisk opbygning af digibib.dk

Materialet i digibib.dk kan både bruges som supplement til Gyldendals skolebøger, som selvstændige temaer i kortere eller længere forløb, og endelig som håndbogsmateriale. En af fordelene ved samlingen er, at klassen selv kan sammensætte materiale via avanceret søgning. Materialegruppen ”Bog+Net” kombinerer selvsagt de to medier. I praksis betyder det, at bogudgivelsernes hjemmesider er blevet samlet i digibib.dk.

Under ”Digitale Temaer” ligger der p.t. 19 temaer, som primært dækker dansk, naturfag, samfundsfag og historie på mellemtrinene. Materialet dækker typisk 6 x 2 lektioner. Inden for hvert tema ligger der en række mindre forløb, som f.eks. kan bruges i gruppearbejder, hvor klassen ikke arbejder på et fælles undervisningsmateriale. Endelig er der ”Digitale Håndbøger”, der pt. kun indeholder ”Alle verdens lande”, men snart også leksikon.

5 læringskategorier

Der er flere måder at tilgå teksterne i digigbib.dk på. For det første gennem ”Indsigt” og ”Oplevelse”. ”Oplevelse” appellerer til indlevelse, undren og fordybelse, og kræver at eleverne forholder sig analyserende og fortolkende. ”Indsigts”-artiklerne bygger på mere faktuelle informationer, begrebsafklaring og baggrundsviden.

Kategorien ”studieteknik”, anviser måder til mere systematisk bearbejdning af materialet, som skal give eleverne mulighed for at udvikle færdigheder og at eksperimentere og konstruere.

Under kategorierne ”produkter” og ”opgaver” skal eleverne omsætte viden gennem egne produktioner og stillede opgaver. Her lærer eleverne at arbejde med forskellige udtryksformer, og sætte egne færdigheder og viden i spil.

På digibib.dk kan man finde følgende forklaring på de fem læringskategorier:

Quote:
Der tales i dag meget om de mange intelligenser og læringsstile, og forventningerne til skolens rummelighed er meget store – alt sammen udtryk for, at eleverne er forskellige og skal udfordres forskelligt. Den traditionelle klasseundervisning hvor alle skal lære det samme og arbejde med den samme bog, er på vej ud. Naturligvis kan man også differentiere med bøger, men digibib.dk giver mange flere muligheder for at tilrettelægge, så alle bliver udfordret ud fra deres forskellige behov og forudsætninger. Materialeudbuddet er meget stort, men også den måde eleverne går ind i materialerne på og bruger fagenes metoder, er varieret og fleksibelt, så hver elev i princippet kan vælge – eller blive vejledt til – at arbejde med stoffet på den mest hensigtsmæssige måde.
Unquote

Mere om personlige læringsstile

Hjælp til den nye geografilærer?

Den praktiske anvendelse af digibib.dk er ikke gnidningsfri. Lad os for tilfældet sige, at jeg er ny geografilærer, der gerne vil finde noget materiale til en 6. klasse. Det skulle være let at finde, man kombinerer bare ”6. kl.” i det ene felt, med ”geografi” i det andet, så får man en liste at vælge fra.

Min søgning giver 4 temaer om Grønland og ét om Islam. Jeg vælger ”hverdagen i Grønland”, som dækker 3. til 6. klasse. Herunder vælger jeg et ”digitalt forløb”, ”Grønland i dag” på 2x2 lektioner. ”Grønland i dag” består af 6 relevante, overskuelige, dækkende artikler. Der er nu bare det ved det at de i og for sig lige så godt kunne stå i et supplerende materialehæfte, for det digitale potentiale er ikke udnyttet i mit lille grønlandsforløb, og det er et af de større generelle kritikpunkter ved digibib.dk.

screen shot: digibib.dk - indsigt
digibib.dk - Introduktionsvideo; indsigt mm

I den første artikel ”Skolegang i Grønland”, kunne der f.eks. være et interview med en grønlandsk skoleelev, der både kunne dække læringskateorien ”Oplevelse” og ”Indsigt” bedre, end blot en artikel med faktuelle oplysninger om skolen, som der ligger nu. I artiklen om ”Hverdagen i Grønland” som bl.a. fortæller om ”kaffe”- og ”dansemik” kunne der være flere fordele ved at understøtte med billede og lyd. Den antropologiske side af kulturgeografien kan være svær at dække med få ord.

I artiklen ”traditioner i Grønland” kunne man også i levende billeder vise, hvordan nationaldragten sys og hvilket håndarbejde der ligger i det. Eventuelt kunne man desuden supplere med en mere interaktiv øvelse i selv at designe en er at have læst de 6 artikler leder jeg under menuen ”studieteknikker” og opdager, at disse ikke er designet eller udvalgt til Grønlands-temaet, men indeholder mere generel studieteknisk introduktion, om f.eks. opbygning af en samtale, om læsning og om analyse af digte.

Som "ny geografilærer" ville jeg ønske, at der med tiden blev udarbejdet særlige studieteknikker til faget geografi, eventuelt delt mellem naturgeografi og kulturgeografi, der på en vedkommende måde præsenterer elever i 3. til 6. kl. for de napdager, at disse ikke er designet eller udvalgt til Grønlands-temaet, men indeholder mere generel studieteknisk introduktion, om f.eks. opbygning af en samtale, om læsning og om analyse af digte. Som ny geografilærer ville jeg ønske, at der med tiden blev udarbejdet særlige studieteknikker til faget geografi, eventuelt delt mellem naturgeografi og kulturgeografi, der på en vedkommende måde præsenterer elever i 3. til 6. kl. for de naturmæssige forudsætninger for grønlandske livsformer.

Min sidste mission som geografilærer var at finde noget materiale om jordskælv - et ”hit” på alle klassetrin. Hverken simpel eller avanceret søgning gav resultater på ordet ”jordskælv”. Nærmest ved en tilfældighed fandt jeg imidlertid efterfølgende ud af, at der et sted i håndbogsmaterialet (under menuen ”geo-temaer”) fandtes et udmærket materiale om både jordskælv og orkaner. Populært sagt ligger disse ”geo-temaer” alt for mange museklik fra den digitale geografihylde.

screen shot: digibib.dk - lande, håndbøger
digibib.dk - landetemaer, håndbogssektionen

Fremtidens digibib.dk

Med tiden ser det dog ud til, at folkeskolelærere og –elever kan få et rigtig godt supplement til skolebogsundervisningen. Det foreliggende materiale er af god kvalitet, ikke mindst billedmaterialet på over 1000 billeder. Det er frikøbt og derfor gratis at anvende.

Vores brugertest peger på, at der er uudnyttede muligheder, hvad angår det digitale potentiale. Birgitte Sørensen, redaktionschef på Gyldendal Uddannelse, medgiver, at de elektroniske muligheder kan og skal udnyttes bedre i fremtiden: ”Oprindeligt er disse forløb tænkt som en hjælp til den lærer, der gerne vil have et færdigt tilrettelagt materiale, der evt. kan printes ud, og hvor det bliver valgfrit, hvor meget man fx vil gå på jagt i mediearkivet for supplerende materiale. Vi vil gerne integrere flere elektroniske aktiviteter, og det er helt klart planen, at det skal ske løbende i takt med salget af abonnementer”.

Vi ser frem til hvordan digibib.dk udvikler sig i løbet af 2006. Der ligger et solidt og velovervejet læringskoncept bag, og i Gyldendals samarbejde med Skolemedia må vi have lov at forvente et nytænkende, elektronisk læringsmateriale, der kan måle sig med tidligere produkter fra Skolemedia.

Go: digibib.dk
Om Skolemedia
Kontakt Mette: mrasmussenSTOP@SPAMitu.dk

More reviews?

Har du kendskab til relevante bogudgivelser, e-læringsapplikationer og lignende, er du velkommen til at foreslå materiale.

Det er også muligt at få din anmeldelse publiceret på linqx|dk.

>>> Jeg foreslår...

Hvorfor anmeldelser?

Målet med denne sektion er først og fremmest at skabe et levende arkiv med anmeldelser af forskellige elæringsapplikationer, som er af relevans for udviklingen på e-læringsmarkedet.

Meningen er at

- skabe et websted for anmeldelser af e-læringsapplikationer og bøger;
- forholde relevante aktører fordele og ulemper ved eksisterende e-læringsapplikationer;
- dokumentere udviklingen indenfor feltet.

Redaktionelt satses der på, at interesserede udviklere vil sende kopier eller demoer af nuværende eller kommende applikationer.

review



ÇáÓäå



(c) linqx.dk 2001-2009 | all rights reserved