The e-learning society

> e > review >videnssamfundet [VER: 05DEC06]

Af Jesper Hundebøl — Lars Qvortrup har netop udgivet bogen ”Knowledge Education and Learning – E-learning in the Knowledge Society”. Den blev i forrige uge præsenteret og diskuteret ved dels en konferencen på SDU, dels ved et kollokvium samme sted, ligesom den blev berørt ved en stor Luhmann konference i sidste uge. Tankerne heri forventes desuden udfordret ved en Fluid-konference i foråret om Web 2.0 (København, 29. marts 2007).

Med afsæt i dels tidligere engelsksprogede publikationer, dels tidligere bøger (især "Det Vidende Samfund") samt, selvfølgelig – fristes man til at sige, systemteoretikeren Niklas Luhmann, belyser Qvortrup forholdet mellem viden og læring i forhold til nye læringsmedier. På linie med disse bøger indeholder denne nye udgivelse en række oversigtsskabende skemaer, ligesom systemteorien udfoldes på en måde, så den bliver tilgængelig også for ikke-indviede - nu også for et internationalt publikum.

Bogens 139 sider er fordelt på 5 kapitler, der frit oversat omfatter:

  • Indføring i grundlæggende begreber om videnssamfundet viden og videnskategorier
  • Kategorisering af forholdet mellem læring og viden
  • Medier og mediepædagogik (al kommunikation, og derfor også læring, er medieret)
  • E-læring i en vidensteoretisk fortolkning
  • (En fortolkning af) Niklas Luhmanns pedagogiske teori (udgivet post-humt i 2002)

Kapitel 3 og 5 indeholder helt nyt materiale, og de øvrige kapitler er stærkt bearbejdede. Kapitel fem er som antydet baseret på det sandsynligvis sidste store, efterladte manuskript af Niklas Luhmann. Manuskriptet er en næsten færdiggjort analyse af det moderne samfunds uddannelsessystem med titlen Das Erziehungssystem der Gesellschaft. Værket er netop oversat til og udgivet på dansk under titlen "Samfundets uddannelsessystem".

Aktuelle e-læringsparadigmer

Qvortrup arbejder bogen igennem med fire grundlæggende videns-, undervisnings- og læringskategorier. I forhold til ikt-støttet eller -baseret læring har han desuden identificeret fire aktuelle e-læringsparadigmer:

  • Den instruktivistiske
  • Den krops-fænomenologiske
  • Den aktivitetsteoretiske
  • Den konstruktivistiske.

Disse analyseres med henblik på at forstå, hvordan de bidrager til at understøtte forskellige vidensformer. Kort sagt er nogle systemer bedst til at transportere faktuel viden, mens nyere, ikt-baserede læringssystemer udmærker sig ved at være eksempelvis relationsskabende eller ved at skabe basis for refleksion over egen læring.

E-læring i en vidensteoretisk optik

Særligt kapitel 4 er interessant for læseren med interesse i e-læring, idet der med udgangspunkt i bl.a. en konkret case (Zenaria: Simulering af kundebetjening i en bank) argumenteres for, hvordan forskellige videnstyper (1., 2., 3. og 4 ordens viden; faktuel, rekursiv/situeret, reflektiv/systemisk og metareflektiv viden - eller, som det hedder i "Det vidende samfund", verdensviden) kobles med forskellige læringsformer (aktuelt simulering, situeret handlen, obervation – også af egen læring/handlen).

Desuden indeholder kapitlet en analyse af mulighederne i digitale portfolioer.. Det undersøges her, hvordan e-portfolio’en åbner op for lærings af 1, 2., 3. og 4. orden. E-portfolio’en udgør et særligt, virtuelt rum for (komparativ) observation og meta-refleksion og for kommunikation mellem den enkelte studerende, andre studerende og læreren – og, på et overordnet niveau, hele det samlede læringsrum: den studerende kan vha. digitale medier observere egen læring udefra, idet han eller hun får lejlighed til at sætte egen viden i relation til det kollektive videnssystem (klassen, læreren, skolen).

Kriterier for evaluering af e-læring

Grundlæggende synes det at være Qvortrups ærinde at argumentere for, at såfremt vi ønsker at forstå og ikke mindst evaluere e-læring, må vi først og fremmest etablere specifikke kriterier for, hvordan vi rent faktisk sammenligner forskellige læringssystemer. Som det lyder i konklusionen:

”E-learning systems must be designed so that they can support not only the acquisition of factual knowledge, but also of recursive and reflective knowledge, i.e. of competences and creativity. Only understood and designed in this way, can e-learning be used as one of many tools for changing the so-called knowledge society into a knowing society.”

Knowledge, Learning and Media/ICT

Bogen er den første i en ny udgivelsesrække fra Forlaget Samfundslitteratur. Serien kaldes ”Knowledge, Learning and Media/ICT”. Til juni forventes en dansk sproget udgivelse om e-læring udgivet. Her vil Niels Henrik Helms sættes e-læring ind i en historisk, teoretisk og praksisk ramme.

Den første udgivelse i bogserien må anbefales først og fremmest engelsksprogede læsere (danske læsere kan med fordel læse kan læse "Det vidende samfund"). Den bidrager med en forståelse af e-læring i en dels videnssociologisk, dels mediepædagogisk optik. Det fører for vidt her at diskutere, endsige udfordre bogens store begrebsapparat - det er allerede gjort andetsteds.

Mere: Aktuel bog
Køb: Forlaget Samfundslitteratur/knowledge



Faktuel viden : Kan tilegnes qua observation

Rekursiv/situeret viden: læres qua visuel (spatial recognisability), narrativ eller temporal stimulans og/eller interaktion med mediet

Reflektiv/systemisk viden : Erhverves som følge af ”I/You” relationen, observation, eller simuleret ”re-learning”

Metaviden : Læring som følge af viden om den udvidede kontekst (læringsrummet)



Tidligere anmeldelser og omtale af danske bogudgivelser (x-file):

E-læring på arbejde
Learning in Virtual Environments
Udspil om læring i arbejdslivet
Review: Bognyt

More reviews?

Har du kendskab til relevante bogudgivelser, e-læringsapplikationer og lignende, er du velkommen til at foreslå materiale.

Det er også muligt at få din anmeldelse publiceret på linqx|dk.

>>> Jeg foreslår...

Hvorfor anmeldelser?

Målet med denne sektion er først og fremmest at skabe et levende arkiv med anmeldelser af forskellige elæringsapplikationer, som er af relevans for udviklingen på e-læringsmarkedet.

Meningen er at

- skabe et websted for anmeldelser af e-læringsapplikationer og bøger;
- forholde relevante aktører fordele og ulemper ved eksisterende e-læringsapplikationer;
- dokumentere udviklingen indenfor feltet.

Redaktionelt satses der på, at interesserede udviklere vil sende kopier eller demoer af nuværende eller kommende applikationer.

review