dokument

home > news

MOVE TO X FILE [2005-09-05 01:11:25  |  jesper]
This blog has been discontinued as of 5 September 2005. After this date new entries get posted to the x-file. The x-file repeats all existing already posted here as well as all entries posted on other blogs on linqx|dk! Sorry for the inconvenience! Hope the new service meets your needs. --------- Denne blog er ikke længere aktiv. Efter den 5. september vil nye blog noter blive publiceret på den nye x-file. Den nye blog indeholder alle tidligere poster fra denne og andre blogs på linqx|dk. Forhåbentlig vil den nye service dække dine behov.
Branchenyt - Norsk satsning på e-læring [2005-09-01 12:44:43  |  jesper]
I Norge har softwareselskabet Mohive for nyligt fået tilført 14 millioner kr. til at erobre nye markeder. Mohive er et norsk selskap med en efter eget udsagn "unik og godt posisjonert e-læringsprogramvare rettet mot store bedrifter med systemer for kompetanseforvaltning". Mohive har utviklet en 'ferdigpakket' e-læringsprogramvare og har nylig lansert Toolbox 3.0. Programvaren gjør det enkelt for nøkkelansatte å dele fagkunnskap med resten av organisasjonen. Selskaper som If, Storebrand og ICA benytter løsningen. I det siste har også internasjonale aktører som UPC og Charles Schwab kommet inn på kundelisten. Ventureselskapet Ferd investerte i sommer 14 millioner kroner i Oslo-bedriften Mohive. Ferd tror tiden er inne for eksport av norsk e-læringskompetanse til mindre modne markeder i Europa! Computerworld, Norge: Investerer i norsk e-læring Feature: Systemeksport
Podcasting [2005-08-30 00:54:41  |  jesper]
Nyt om Efteruddannelse har set nærmere på podcasting (digitale audioprogrammer, som kan downloades via f.eks. en computer til en MP3) og betydningen heraf for netstøttet uddannelse: "Det traditionelle uddannelsesprogram kan beriges ved podcasting, som vil give en ny vinkel på indhold og en uformalitet, som det strukturerede program ikke giver. Budskaberne spredes hurtigt over hele virksomheden. Man kan f.eks. have indspillet korte bidrag fra ledere, instruktører, kunder eller kolleger, som giver eksempler på f.eks. hvordan man behandler en utilfreds kunde. Bidragene kan være optaget direkte via PC’ere eller ved telefoninterviews." Det antages, at podcasting vil "udvikle sig hurtigt i de kommende år". Det erkendes imidlertid, at der er tale om "envejskommunikation", hvorfor det "har sine begrænsninger"... Kilde: Podcasting i uddannelse (kræver måske log-in) Mere: How to build a 10-minute podcast Tidligere blog noter: Podcasting
DRIL en succes [2005-08-19 00:18:38  |  jesper]
Skolernes interesse for DR's undervisnings-netsted dr.dk/skole er større end forventet. Efter sigende har lærere og elever på landets skoler betydelig interesse i netstedets forskellige temaer og pt. 11.330 medieklip fra DRs arkiver. DRIL (DR Interaktiv Læring) udvider derfor målsætningen for projektet. dr.dk/skole, som er lavet til brug i undervisningen i grundskolen, blev for alvor lanceret i januar 2005. dr.dk/skole blev demonstreret første gang ved Uddannelsesforum i efteråret 2004. Efter 8 måneder er der nu flere end 214.000 brugere fordelt på 710 skoler og institutioner; det svarer til en markedsandel på 72 procent. DRIL redaktionen har derfor opjusteret forventningerne til fremtiden. I de kommende måneder skal cirka 2800 lærere på kursus i at bruge dr.dk/skole. Oprindeligt havde man projekteret med max. 2500 lærere. Lærere og eleverne kan logge sig på dr.dk/skole og vælge mellem en række forskellige temaer og mere end 11.000 video- og lydklip fra DRs arkiver, som de kan bruge i undervisningen. De skiftende temaer inden for områder som historie, samfund, medier, naturfag og hverdagsliv omfatter også en række tilknyttede opgaver og spørgsmål. Adgangen til dr.dk/skole koster årligt 6000 kroner for en skole med 500 elever til og med 10. klasse. dr.dk/skole kan eller skal ikke erstatte skolebøgerne, men være et supplement i undervisningen. Det gælder ikke mindst de bogligt svage elever. dr.dk/skole
Rich Media - lyd [2005-08-16 18:16:26  |  jesper]
I den seneste udgave af online magasinet LTI belyses (sic!) myterne omkring brugen af lyd på internettet. Myter og fakta. Der nævnes flere eksempler på myter, som har hidtil har begrænset brugen af lyd, herunder primært argumentet om manglende båndbredde. Fakta er, at man vha. streaming sagtens kan overføre lyd - og for så vidt også levende billeder i en tilfredsstillende opløsning, selv til brugere med en 56K modemforbindelse. En anden myte er, at lyd bare er overflødig ornamentering. Ja, sjove mouse-over lydeffekter og lignende kan siges at være det, men speak kan være et effektivt supplement til det visuelle indtryk (øje og øre; dual channel processing). På samme måde som billeder og grafik med fordel kan ledsage tekster og tabeller og lignende, kan lyd (selvfølgelig) med fordel anvendes til at skærpe vores opmærksomhed - og dermed vores motivation og indlæringsevne. E. Det er sagt flere gange før - her, fx: E-læring er mere end læring. Vi skal ikke glemme eller vælge at overse det lille e, men må selvfølgelig drage fordel af de mange muligheder, som multimediet bringer med sig - interaktivitet, simulering, levende billeder med mere - herunder lyd! Kilde: Who Needs Multimedia? Herværende eksempler på danske e-læringsapplikationer, hvor der med fordel er anvendt lyd: E-læring i øjenhøjde Danske Dyr Kørsel på faste forbindelser
Sunkne verdener [2005-08-08 08:28:36  |  jesper]
Vikingeskibsmuseet i Roskilde har med projektet "Sunkne verdener" skabt det måske første danske eksempel på pervasive e-læring, p-læring. Projektet, der er et nyt formidlingstiltag, er først og fremmest en intelligent turguide, men det er også en interaktiv læringsplatform. Ved hjælp af håndholdte enheder, koblet til det globale positioneringssystem (GPS), er det muligt at præsentere museets gæster for lokationsspecifikt materiale, endda uden for museets vægge. De sunkne verdener findes nemlig først og fremmest ude i Roskilde Fjord, men kunne for så vidt befinde sig hvor som helst i verden. Systemet inddrager billeder, tekst, lyd, og på sigt, filmklip. Der er adgang til information om fortidsminder ude i landskabet – med en præcision på indtil 5 meter (brugeren bestemmer selv den afstand, der skal søges på). Man kan vælge at bladre som på almindelig hjemmeside, følge bestemte temature eller bare spontant tage ud i det blå. Mobilen giver et bib!, når man nærmer sig en lokation. Målgruppe er bl.a. amatørarkæologer, turister, etc. På sigt er det tanken, at brugerne skal kunne interagere med systemet og således tilføje nye informationer og punkter. Brugerne kan indrapportere potentielle fund, fx hvis en amatørarkæolog en dag er ude at sejle ved lavvande, og dermed opdager noget nyt. Han eller hun vil så kunne sende et billede, indtale en besked eller lignende. Beskeder vil dog blive gjort til genstand for ern professionel vurdering, for måske, måske ikke, at blive en del af den samlede database. Software og database mm er fra euman.com (der normalt producerer mobilt udstyr til at holde styr på bilparker mm). Sunkne verdener er endnu i pilotfasen. Læs mere: vikingeskibsmuseet.dk Lyt: dr.dk/harddisken
MOCH - bedste omdømme [2005-07-13 09:14:24  |  jesper]
Institut for Konjunktur-Analyse, IFKA, kårer igen MOCH som leverandøren med det bedste omdømme i branchen. ”Vi er utroligt glade for den gode placering”, siger Christian Ravn, der er direktør og partner i MOCH. "Vores omdømme afspejler den mission, vi fra ledelsen satte i vores spæde start i 1999. Vores fokus er at blive den foretrukne samarbejdspartner, når det kommer til udvikling af state of the art e-learning." - Det betaler sig at satse på kvalitet. Herfra et stort Tillykke med anerkendelsen! Det er anden gang, at IFKA udkommer med undersøgelsen E-learning Monitor. Første gang var i 2003, og præcis som for to år siden ligger MOCH nummer et, når det gælder omdømme.
@venX [2005-07-04 21:32:15  |  mette]
@ventures lancerede i forrige uge en demo til testsystemet @venX. Systemet kan bruges til visitering, træning og eksamen i grundskolen og på handelsskolerne. Der er foreløbigt test til dansk, matematik, sprog og naturfag. Undervisningsministeriet tester i øjeblikket @venX til den kommende naturfagsprøve for 9. klasse. Hvis ministeriet godkender testen, kommer den til at gælde for de 60.000 elever, der hvert år tager folkeskolens afgangsprøve. Flere af test-demoerne er bygget op på baggrund af tidligere afgangsprøver og ligner derfor almindelige skriftlige prøver. Der er, med andre ord, sat strøm til en velkendt prøveform. Flere af testene er bygget op af korte spørgsmål, der typisk kræver et muliple-choice-svar. I et tidligere temahæfte om testformer fra 2002 peger pædagogisk konsulent Lise Steinmüller på, at multiple-choice testen typisk bruges til at teste bredden af viden og om eleven kan huske eller har misforstået stoffet. Vil man vide mere om de didaktiske principper i elektroniske test, udbyder @ventures en workshop i september med både seminar og virtuel deltagelse. Go: Demoen kan afprøves på eVidenNet.dk, som er @ventures´ elektroniske nyhedsforum for e-læringspædagogik.
Branchenyt [2005-07-01 14:12:48  |  jesper]
Per dags data forsvinder to agenturer fra det danske e-læringsmarked. Svifnik har i dag orienteret omverdenen om, at Svifnik A/S nu også formelt er en del af LADEGAARD A/S: ”[F]or at undgå for meget 'flimmer' om forskellige navne”, samles kræfterne pr. 1. juli 2005 i en virksomhed. I går fremgik det af et andet nyhedsbrev, at interessentskabet netstrategen per 30. juni har valgt at stoppe aktiviteterne: ”Efter 6 år var det tid til at prøve noget nyt”. I begge tilfælde har grundlæggerne arbejdet hårdt på at etablere sunde virksomheder, og så vidt vides lukkes begge virksomheder uden nogen mellemværende. I tilfældet Svifnik fortsætter aktiviteterne i Ladegaard – de to virksomheder har længe kørt et tæt parløb, og har nu valgt den mest rationelle løsning, nemlig en formel fusion. Hvad angår Netstrategen har den ene af de tre grundlæggere valgt en akademisk time-out i form af et 3-årigt studium som erhvervs-Ph.D. For nyligt lukkede i øvrigt et tredje agentur, nemlig Academix. Akademix fik en relativ kort levetid på markedet. Lukningen skyldes i dette tilfælde, at grundlæggeren blev tilbudt en fast stilling med ansvar for e-læring i en stor, dansk virksomhed. Der er dog stadig omkring 60 eller flere større eller mindre agenturer tilbage i markedet, og tilgangen har også i de seneste år været ikke ubetydelig.
IT i folkeskolen [2005-06-21 23:59:53  |  cyberchick]
I perioden 2004-2007 har Undervisningsministeriet afsat kr. 495 mio. til initiativet 'IT i Folkeskolen'. En del af pengene skal bruges til udvikling af It-baserede undervisningsmidler til dansk, matematik og engelsk. I det seneste nyhedsbrev fra Learning lab Denmark kan man læse, at det der nyligt etablerede 'Center for Læringsspil' i samarbejde med DR Undervisning foreløbigt er blevet prækvalificeret. LLD og DR er dermed blandt de producenter, der får tilført offentlige midler til ideudvikling :-) Learning Lab Denmark har bl.a. udviklet IT-læringsspillet Drabssag Melved til folkeskolen. LLD: IT i folkeskolen (FEB06: Link rot, deep link removed)
skoleavisen.com [2005-06-20 00:41:02  |  cyberchick]
Anden udgave af Skoleavisen er udkommet - mindre end 14 dage før sommerferien... Det handler som lovet om vikingerne. Avisen er produceret, så den kan læses i sammenhæng med en nyligt åbnet udstilling på Moesgård Museum, hvilket er fornuftigt. Den fungerer imidlertid også som et selvstændigt undervisningsmateriale om vikinger. Der fortælles om "vikingernes dagligdag og drabelige togter". Den elektroniske del af projektet indeholder - (som det også var tilfælde sidst) - ikke megen information, og drager stort set ikke fordel af multimediet. Eleverne kan downloade 10 opgave-ark og få adgang til et tilsvarende antal links, mens lærerne kan hente en vejledning. Heldigvis er der et link til stigombord.dk, et formidabelt, online undervisningsmateriale om vikingerne. Har man en faglig eller teknisk interesse i avanceret brug af multimediet, kan man med fordel kaste et blik herpå.
Kommende arrangementer [2005-06-13 10:38:50  |  jesper]
Inden sommeren knap er landet, er eventlisten opdateret med flere af efterårets konferencer og arrangementer om IKT og læring. Det er også muligt at nå at orientere og tilmelde sig forsommerens sidste konferencer: events
E-portfolio [2005-06-06 23:13:24  |  cyberchick]
Slides, papers, links, og videointerviews fra sidste uges e-portfolio konference er nu tilgængelige fra Knowledge Labs hjemmeside. På konferencen blev begrebet e-portfolio belyst fra stort set alle sider. En e-portfolio kan anvendes i alle mulige sammenhænge (undervisning, community, virksomhed/organisation, individ-niveau) og på flere forskellige måder (fx dokumentation, præsentation, til evaluering og til selv-reflektion). Se mere: knowledgelab.dk/now/e-portfolio
Dansk e-portfolio konsortium [2005-06-03 11:34:10  |  jesper]
Ved e-portfoliokonferencen i Odense den 30-31 maj blev der etableret en ny forening ved navn "Dansk ePortfolio konsortium". Konsortiet har til formål at freme "forskning i og brug af ePortfolio i institutioner, organisationer og virksomheder" interesseret i udvikling af e-portfolio systemer og standarder. Konsortiet skal blandt andret styrke danmarks position internationalt, eksempelvis i forhold til de aktiviteter, der foregår i regi af EiFEL. Desuden vil Konsortiet eksempelvis sikre erfaringsudveksling, stå for arrangementer, skabe et website med tilhørende nyhedsbrev samt udvikle en sprog-faglig database.
Underskud i IMS [2005-06-01 17:15:27  |  cyberchick]
Det fremgår af en artikel i CW i dag, at e-læringsagenturet IMS er gået ud af 2004 med et underskud på knap 6 millioner kr. Desuden kan man her erfare, at IMS i august 2004 sagde farvel til omkring halvdelen af medarbejderne. IMS, der engang fremstod som "Danmarks førende og største udbyder af skræddersyede e-learningløsninger", er i dag mere at betragte som en softwareforhandler (VAR). Forretningsstrategien er omlagt, således at man i IMS nu fokuserer på et produkt kaldet "Powerlearn": Populært sagt svarer det til - ifølge eget udsagn - at man i IMS er "gået fra at sælge Ferrari til at sælge Ford" :-o Kilde: Billig e-læring koster danske IMS millioner
E-portfolio (iii/iii) [2005-06-01 09:45:03  |  jesper]
Udveksling/interoperationalitet. For at udnytte mulighederne i en e-portfolio fuldt ud, bør (dele af) ens personlige portfolio være tilgængelig for andre i organisationen. Det bør være muligt at udveksle digitalt indhold over tid og på tværs af forskellige IT-systemer og organisatoriske miljøer - studium, arbejde, projekt, eller eksempelvis praksisfællesskab. Eksempelvis bør det i uddannelsesmæssig sammenhæng være muligt for de studerende at aflevere opgaver og projekter, som er udviklet og vedligeholdt som en del af ens portfolio – et aspekt der er særligt relevant set i lyset af paradigmet om livslang læring. Spørgsmålet om dokumentudveksling, interoperationalitet og (automatiseret) søgning i forskellige former for digitalt indhold (tekst, grafik, lyd) i portofolier og organisations¬specifikke IT-systemer er et emne der, som det er tilfældet for forskningen i tredje generationsværktøjer indenfor vidensledelse og e-læring, har relevans for forskningen i og anvendelsen af pervasive teknologier. Et særligt fokus er koblingen mellem digitalt indhold og metadata i form af dato, nøgleord, karakterer, personlige noter og inviterede personers feed-back i form af skriftlige eller arkiverede mundtlige kommentarer. Mere: notepad
E-portfolio (ii/iii) [2005-06-01 09:44:19  |  jesper]
Anvendelsesmuligheder. En portfolio kan anvendes til flere formål og i forhold til forskellige målgrupper: o Den personlige portfolio anvendes til at arkivere og organisere materiale, der siden hen danner baggrund for selvrefleksion, udvikling og ultimativt beslutningsstøtte (1. ordens læring). o I en undervisningssammenhæng dokumenterer portfolioen den studerendes læringsmæssige udvikling, ligesom den udgør en ramme for evaluering af den studerende. Den studerende kan selv (2. ordens læring) og/eller i dialog med lærere og tutorer reflektere over læreprocessen (3. ordens læring). o I en arbejdsmæssig sammenhæng kan en portfolio støtte ens karrieremæssige overvejelser, idet man i kraft heraf kan dokumentere eksempelvis deltagelse i projekter, kurser og lignende. o Når vi som individer indgår i netværk, eksempelvis praksisfællesskaber i eller på tværs af organisationen, vil vi kunne dele vore erfaringer ved at give kolleger adgang til (dele af) vor personlige portfolio. I modsætning til eksempelvis intranet og indholdsstyringssystemer, er en portfolio ejercentreret, den er med andre ord ens personlige ejendom. Mere: notepad
Om e-portfolio (i/iii) [2005-05-30 17:15:56  |  jesper]
Mandag og tirsdag rapporteres løbende fra Fluid og Knowledge Lab's Nordisk e-portfolio konference i Odense... Følgende noter giver en baggrund for hvad der forstås ved en e-portfolio. Noter fra de engelsk presentationer foreligger her. Baggrund. Ved at anvende en portfolio kan man organisere og præsentere ens personlige, professionelle eller studiemæssige produktion. En opdateret og velstruktureret portfolio udgør en dynamisk kontekst for ens læring; en portofolie er en repræsentation af ens viden om et eller flere felter. Med udgangspunkt heri kan eksempelvis kolleger, tutorer eller venner vurdere og diskutere ens produktion og man kan over tid dokumentere og demonstrere ens personlige og faglige udvikling. I en e-portfolio kan man arkivere og strukturere ens digitale produktion, herunder eksempelvis o tekst, o billeder o grafik o lyd og video o links o power point præsentationer o personlige oplysninger o kommentarer og feed-back og man kan distribuere dette uafhængigt af tid og sted. Adgang til sikre, online arkiveringsmuligheder betyder, at man har en ikke ubetydelig lagerkapacitet til rådighed. I modsætning til en traditionel portfolio kan flere personer samtidigt og uafhængigt af tid og sted interagere – på forskellige niveauer fastsat af brugeren selv – omkring indholdet af ens portfolio. Hvis man ønsker, kan dele af ens portfolio offentliggøres på et website – med mulighed for yderligere kommentarer og global distribution. Ultimativt understøtter den digitale portfolio ens virtuelle identitet. Hvor man anvender den digitale portfolio til at dele ens viden og produktion med lærere eller kolleger, vil portfolioen desuden understøtte ens refleksion over egen læring/udvikling (2. og 3. ordens læring). Mere: notepad
ITMF [2005-05-28 00:12:59  |  jesper]
Omkring 18.000 lærere og pædagoger har fra 2001 til 2004 deltaget i forskellige IT-efteruddannelsestiltag under projektet "IT, medier i folkeskolen" (ITMF). Undervisningsministeriet har langt om længe publiceret evalueringerne af projektet, der har haft et budget på godt 320 millioner kroner. Ministeriet har ladet Rambøll Management evaluere udbyttet af denne betragtelige investering, og man har oprettet en hjemmeside med information om evalueringens design og gennemførelse, ligesom evalueringens resultater i form af tendenspapirer, casebeskrivelser og rapporter er formidlet her. Da undertegnede faktisk for Rambøll Management har udført et par af disse evalueringer, kan jeg ikke lade være med at gøre opmærksom på netop evalueringerne af Skole-IT (PDF) og SFO-IT (PDF). Bemærk i førstnævnte rapport en interessant figur og konklusion omkring "Tryk-16" effekt! Heldigvis lyder den overordnede konklusion for hele ITMF-projektet, at deltagelsen i de overvejende webbaserede efteruddannelsesforløb har haft en positiv effekt på brugen af IT i undervisningen. Desuden er deltagerne i kraft af uddannelsen i det pædagogiske IT-kørekort blevet bedre til den generelle anvendelse af IT, herunder elektronisk kommunikation. Go: evaluering.itmf.dk
IT politik [2005-05-26 08:47:01  |  cyberchick]
Regeringen har netop publiceret den årlige IT-politiske redegørelse. Blandt andet konkluderes det i redegørelsen, at anvendelsen af e-læring er svagt stigende, MEN "i forhold til de muligheder, der er for forbedringer af kompetencer, er der stadig et stort uudnyttet potentiale". Regeringen forventer fortsat, at "e-læring bliver et stort og betydningsfuldt område for IKT-anvendelsen i Danmark". Det fremgår, at 17 pct. af befolkningen i 2004 (mod 15 pct. i 2003) har "benyttet internettet til kurser eller uddannelse inden for den seneste måned". I virksomhedssammenhæng var det imidlertid kun 9 pct. af virksomhederne, der i 2004 anvendte elæring til oplæring og uddannelse. I 2002 var det 8 pct. Det er altså på baggrund af meget små marginaler, at regeringen konstaterer en stigning i anvendelsen. Redegørelsen fremhæver projekterne igangsat under e-læringspuljen - de 10 millioner kroner, der i 2004 blev afsat til at sparke liv i branchen. Der er i 2005 afsat yderligere 10 millioner til nye initiativer, der skal fremme e-læringsudviklingen herhjemme. Baggrund: It- og telepolitisk redegørelse 2005 (PDF)

  (p. 1/15)  >> log in