ANT

Opdateret d. 8.1.2003

Introduktion
Konklusion
Problemkonstruktion
Typologi diskussion
Teoretisk fremstilling
Analyse (anvendelsesperspektiver)
Litteratur

INTRODUKTION

Denne synopsis har til formål at diskutere et socialkonstruktivistisk teknologisyn, med henblik på at vurdere anvendelsesperspektivet. Udgangspunktet er aktørnetværks-perspektivet (Olesen: 35) og det socialkonstruk-tivistiske blik på teknologisk testning (Elam: 70-77). Hvor sidstnævnte er relativt overkommeligt at typologi-sere, har førstnævnte givet anledning til en videnskabssociologisk diskussion (Wenneberg, 2002: 111f). Efter en præsentation af teorierne, anvendes disse i en analytisk diskussion, hvor der svares på nedenstående pro-blemstilling.

^

KONKLUSION

Som det første i denne synopsis, har jeg med afsæt i en række videnskabsfilosofiske overvejelser forsøgt at placere aktørnetværks-perspektivet i en videnskabsfilosofisk sammenhæng. Uanset præcisionen i dette arbej-de, har det givet anledning til en begrundet skepsis over de analysestrategiske implikationer af aktørnet-værks-perspektivet. Perspektivet rummer flere spændende positioner, men (egne) forbehold, regler og prin-cipper, samt ubesvarede spørgsmål eller kun vanskeligt tilgængelige svar herpå, betyder at det ikke er for folk med sarte nerver -- eller angst for at skride på socialkonstruktivismens glidebane.

Som inspiration og tankemodel har jeg som det fremgår fundet aktørnetværks-perspektivet givtigt. Med af-sæt i egne overvejelser om potentielle problemstillinger ved et læringsledelsessystem, har jeg diskuteret hvordan aktørnetværks-perspektivet, subsidiært de øvrige præsenterede studier, ville kunne sige noget om blandt andet systemets grænser eller forskydninger i magtforhold, som integrerede systemer synes at medfø-re. Med hensyn til hvordan netværket kan spores, er det mindre præcist, omend flere centrale aspekter med nogen held er blevet udfoldet. Hybridformen aktør-aktant og indblik i disses gensidige interaktion i kausal-kæder i netværket, samt symmetridoktrinen, illustrerer dette. Spørgsmålene vedrørende teknologisk testning har jeg relativt problemfrit antaget som ligefremme forbehold som gælder, også i forhold til for eksempel en arbejdsgruppe med ansvar for indkøb og implementering af et IT-system; og givet en konkrete eksempler på.

Blandt de ubesvarede spørgsmål, er blandt mange andre, om aktørnetværks-perspektivet kan bruges i kombi-nation med andre analysestrategiske positioner, for eksempel fra den såkaldte kontinentaleuropæiske sam-fundsvidenskab; i hvilket omfang det er muligt at plukke eller lade sig inspirere af perspektivet, uden at abonnere på hele regelsættet; eller om det er muligt overhovedet at gennemføre et studie som dette, uden at tilbringe uforholdsmæssig (for analyseobjektet og i forhold til andre analysestrategier) megen tid i selve or-ganisationen, hvor empirien måtte skulle indsamles.

^

PROBLEMKONSTRUKTION

Forestillingen om et socioteknisk netværk synes at have inspireret mange, men hvordan anvendes den indsigt som teknologistudierne tilbyder, dels i forhold til udvikling og valg af teknologisk platform, dels i forhold til en forståelse af relationen mellem menneske og teknologi?

^

TYPOLOGI-DISKUSSION

I dette afsnit forsøges aktør-netværksperspektivet (Olesen: 35) placeret i Wennebergs typologi. Hvor Mark Elam (Elam, 1998) med sit epistemologiske fokus på viden om den fysiske verden kort og godt placeres i kategori 5 (Wenneberg 2002: 111), så synes Bruno Latour, som har lagt navn til aktør-netværksperspektivet sværere at placere...

"Laboratoriestudierne", som var blandt Latour's første bedrifter, synes metodisk at være i slægtskab med Bath- og Edinburgh-sociologernes radikale relativisme (Olesen: 22), en gruppe hvis opfattel-ser synes at have "dannet et vigtigt fundament for det brogede felt, der efterhånden er kendt og miskendt som 'Sociology of Scientific Knowledge'" (SSK), på dansk videnskabssociologi (ibid: 24). Blandt en mangfol-dighed af teoretiske retninger, fjernt fra "analytisk videnskabsforskning" (Olesen: 30) finder vi aktør-netværksperspektivet.

Mens den tidlige Latour var socialkonstruktivist, anses han i dag at være intet mindre end anti-kantianist (Larsen: 7). Det betyder, at skellet mellem "tingene i sig selv" og "tingene som de fremstår for os" ophæves, med andre ord, "virkeligheden selv er socialt skabt" (Wenneberg 2000: 141-147).

Sammenfattende må man sige, at Latour videnssociologisk har bevæget sig relativt meget, og skulle jeg afslutningsvis forsøge med en typologisering i forhold til Latour's teknologistudier, ville det bedste bud nok være indenfor ovennævnte SSK (Larsen: 3). Det ville placere Latour et sted mellem en socialkonstruktivistisk videnskabsteoretisk retning og en retning, hvor verden er socialt konstrueret (Wenneberg 2002: 6f, ibid 2000: 132, 140 (note 2)). Imidlertid har Latour fravalgt demarkationslinien mellem ontologi og epistemologi (Larsen, 43 (note 107)), hvorfor Latour måske slet ikke lader sig typologisere i forhold til Wennebergs kategorier:

"Ved at have fra-valgt drømmen om epistemologi lader ANT sig ikke reducere til moralsk relativisme, men vender tilbage til en stærkere de-ontologiseret forpligtelse" (Latour 1996: 377f (egen oversættelse)).

^

TEORETISK FREMSTILLING

Hvor Elam har bidraget med en kritisk diskussion af socialkonstruktivismen (Elam: 68-87), har Latour ifølge nogen formået at sætte sig udenfor "den kontinentaleuropæiske samfundsvidenskab" (Bredsdorff: 74), mens han for andre står i direkte forlængelse af samme: "[E]fter at 'turen' har været hos Habermas, Giddens, Fou-cault, Luhmann m.fl. lader det til at det gennem de sidste par år har været den franske sociolog Bruno La-tour's tur." (Larsen: 1)

Hvor Elam skaber overblik over teknologistudiet, har Latour som det fremgår ovenfor stået for en teoretisk retning, der ikke sådan lader sig indfange. Latour fylder mest, hvilket også fremgår af det efterfølgenden. Først en introduktion.

Mens jeg forud for dette kursus nok havde reflekteret over hvorvidt teknologien, eller for eksempel et regn-skab for en virksomhed (Jeppesen) eller endog penge (Liepp), var blotte konstruktioner, så er jeg i dag af den opfattelse, at det er banalt eller trivielt endog at stille spørgsmålstegn herved (Bredsdorff: 90; Wenneberg 2000: 72).

Imidlertid er det min forståelse, at det omvendt giver mening at stille spørgsmålstegn ved ideen om underskuddet på statsbudgettet og "dets altafgørende betydning" (Bredsdorff: 90), ligesom det med hensyn til teknologiudviklingen er muligt at redefinere denne i et kontinuum, som i højere grad inddrager aktør-perspektivet: dels en udviklingsfase (teknologisk opfindelse, konstruktion), hvor "økonomiske, sociale og politiske processer og interesser" og "individuelle beslutninger spiller en rolle" for hvordan mulighedsrum-met defineres og lukkes, cf. talen om closure-fænomenet, dels en driftsfase (det evolutionære perspektiv, teknologihistorien), hvor sti-afhængighed betyder, at teknologien nødvendigvis må udvikle sig i forhold til eksisterende teknologi (Wenneberg 2000: 73-75, 185-187).

I tråd med denne opfattelse, har flere videnskabsfilosofiske studier af teknologisk viden og praksis redegjort for, hvordan der kæmpes om positioner. Det er dokumenteret, hvordan teknologiske testresultater gøres til genstand for manipulation, således at fiasko søges projiceret tilbage til de umiddelbare omgivelser, og ikke-trivielle forskelle forsøges genindført, så testresultatet til sidst demonstrerer teknologiens overlegenhed (Elam, 1998: 75f).

Der er også redegjort for -- med afsæt i Latour -- en udlægning af hvordan "teknologiens objekter og subjekter produceres i relation til hinanden; hvorledes de fremstår som adskilte enheder og dog forbliver intimt forbundet." (ibid: 77). Hermed antydes Latour's radikale symmetridoktrin, der stærkt forenklet fordrer, at man ophæver modsætningen mellem menneske (aktør) og ikke-menneske (aktant), og i stedet forholder sig symmetrisk hertil (Lowe: 332).

Elam taler om hybridformer, og giver ved parrene bil/fører, radio/lytter, kamera/fotograf en udmærket illustration af forståelsen af forholdet maskine/menneske. Pointen er, at hybriderne "lærer at tilegne sig og forbruge hinanden, så de eventuelle konflikter imellem dem ikke kommer til at stå i vejen for et varigt forhold." (Elam: 77) Det bemærkes, at netværket her opfattes som en kæde af handlinger, hvor aktører og aktanter på skift foretager handlinger.

Aktanten eller aktøren kan sagtens foretage en række selvstændige handlinger, men på et tidspunkt må der ske et skift mellem aktør og aktant. Latour anfører, at jo længere og mere heterogene disse handlingskæder er, jo mere interessante bliver de. Det er ikke beskrivelsen i sig selv, men kausaliteten, der er interessant (Latour 1991: 153f; 175).

Som nævnt insisterer aktørnetværks-perspektivet på, at det "sociale og det naturlige skal studeres på lige fod", da "ingen af de to har relevans andet end som ressourcer ved etablering og udvidelse [min fremhævel-se] af magtbaserede aktørnetværk." (Olesen: 35)

Hvordan man sporer det sociotekniske netværk og tillægger empiriske data herfra samme værdi, er for mig at se ikke helt ligetil, og jeg foregiver ikke at svare på spørgsmålet. Mens Latour på den ene side har etableret 7 metodiske regler og 6 principper -- principperne er åbne for debat eller falsifikation, mens reglerne må tages som de er (Lowe: 335) -- som naturligvis giver nogle anvisninger, så har Latour på den anden side ikke hjulpet sine disciple meget, hvilket efter min mening fremgår af følgende passus, som er et forsøg på at forklare, hvordan man sporer, det vil sige foretager selve netværk-tracing aktiviteten (Latour 1996: 378f): "As a rule [nr. 4], a quasi-object should be thought of as a moving actant that transforms those who do the moving, because they transform the moving object."

^

ANALYSE (ANVENDELSESORIENTERING)

Som antydet var det målet med teoridiskussionen at vurdere, om man med aktørnetværks-perspektivet an-vendt på et empirisk grundlag, kan sige noget om for eksempel forholdet mellem menneske-maskine. Hvad kan et socioteknisk netværksstudie fortælle os, hvis man som udgangspunkt ønsker at analysere perspektivet i for eksempel et læringsledelsessystem. Det er min påstand, at læringsledelsessystemer -- og IT-systemer i al almindelig -- i stigende grad vinder indpas i en organisatorisk sammenhæng, hvor de til og med integreres med øvrige ledelsessystemer, herunder virksomhedsstyrings-, vidensledelses- og kunderelationsledelsessy-stemer, med virkning for blandt andet den enkelte medarbejders løn og kompetenceudvikling.

Pladsen [synopsis: maks 12.000 anslag] tillader ikke en generisk eller konkret beskrivelse af de nævnte systemer, ligesom for eksempel en diskussion af det samlede metodemæssige grundlag, som forrige afsnit sluttede med, ville føre for vidt.

Derfor har jeg valgt at undersøge det niveau, eller den regel, som har vakt størst interesse. Latourcitatet, som det fremgår ovenfor, skulle formentlig klarlægge for læseren, hvordan et af de centrale niveauer i studiet af sociotekniske netværk burde kunne gennemføres, men præcist hvordan netværket skal spores er svært at forstå. Uanset om netværket defineres som aktør-aktant, menneske-maskine, eller i tilfældet her, menneske-læringsledelsessystem, er man for så vidt dårligt stillet, hvis man vil vide præcist, hvordan man skal indsamle data og på baggrund heraf producere en viden, som ikke efterfølgende kan kritiseres for at være erkendelses-teoretisk selvmodsigende.

Mens det nok kan være forbundet med problemer, at foretage for eksempel en Foucault-inspireret diskursanalyse, så har man dog her at gøre med semiotiske netværk i form af konkrete tekster og kildehenvisninger til andre konkrete tekster. Latour tager afstand fra og rækker ud over dette niveau, og tvinger den der med et aktørnetværks-perspektiv vil undersøge forholdet mellem menneske og system, til i hvert tilfælde at opfatte de handlinger som systemet foretager, på lige fod med de handlinger men-nesket foretager, heraf symmetridoktrinen.

En måde at illustrere teorien på, er ved at konstruere et eksempel, i tilfældet her omkring et læringsledelsessystem. Et læringsledelsessystem er kendetegnet ved blandt andet at kunne håndtere brugernes (aktørernes) kompetenceplaner. For eksempel kan personaleafdelingen indlejre viden i systemet (aktanten) om de enkelte medarbejderes eksisterende kompetencer, mens det samtidigt er muligt for en specifik afdeling at plotte de kompetencer, som man her mener at have brug for. Således antages systemet på baggrund af disse data, at kunne producere en oversigt over hvilke kompetencer, den enkelte medarbejder måtte mangle.

Systemet ville i sin nuværende form være i stand til at kontakte den specifikke medarbejder, for eksempel via en læringsportal eller en e-post, og 'tilbyde' vedkommende et webmedieret kursus, så vedkommendes kompetenceprofil opdateres. Scenariet illustrerer samspillet mellem menneske-maskine, og aktualiserer ikke blot omtalte hybridformer, men også en forståelsen af netværket og betydningen af integrerede årsags-virkningsrelationer, hvor vi kan følge forholdet mellem aktør-aktant, og således sige noget om det sociotekniske netværk.

Latour rejser i et essay (1991) anledning til at diskutere, hvad en modificering af forbindelseslinierne betyder, og hvordan magtforholdet tager sig ud i disse netværk og kæder. For at illustrere dette og betydningen af så at sige at komme ind i systemet, må vi gå et skridt videre i konstruktionen: Systemet kan mere end blot tilbyde et kursus, og siden 'tålmodigt' og uafhængigt af tid og sted afvikle det; det vil også være i stand til samtidigt minutiøst at registrere enhver handling, eller museklik, som brugeren foretager. Det vil selvfølgelig også blive registreret, om kurset gennemføres og med hvilket resultat.

Således bliver læringsledelsessystemet nu til et regulært ledelsesinstrument, og det er i egenskab heraf, at aktørnetværks-perspektivet, efter min mening, i hvert tilfælde åbner op for en bedre forståelse af perspektiverne i de informationsteknologiske syste-mer, som i disse år udvikles og etableres i stedse flere organisatoriske sammenhænge.

Det de sociotekniske studier byder 'os' at forstå -- herunder de personer som i en konkret organisatorisk sammenhæng måtte indgå i arbejdsgrupper og lignende, involveret i for eksempel at pilotteste, udvælge og implementere et videns- eller læringsledelsessystem -- er, uanset at følgende forhold alle er væsentlige fo

Det de sociotekniske studier byder 'os' at forstå -- herunder de personer som i en konkret organisatorisk sammenhæng måtte indgå i arbejdsgrupper og lignende, involveret i for eksempel at pilotteste, udvælge og implementere et videns- eller læringsledelsessystem -- er, uanset at følgende forhold alle er væsentlige for-hold, at samspillet mellem menneske-maskine ikke blot fordrer en fornemmelse for, at

• der eksisterer en tendens til at overfortolke positive testresultater eller ignorere negative, og til at genindføre ikke-trivielle forskelle, når testresultaterne ikke stemmer overens enten med egne eller parnassets forventninger
• dominerende koalitioner altid vil søge at påvirke og dominere beslutningsprocessen
• beslutninger om et systems indkøb ikke blot er rationelt bestemt, men lige så meget afgøres af per-sonlige, organisatoriske, sociale og andre forhold, cf. closure-fænomenet
• beslutninger om et systems indkøb ikke blot har betydning for dette system, men har konsekvenser for en evt. senere udbygning af systemet, herunder for eksempel forhold som den verserende debat om open-source, cf. begrebet sti-afhængighed,

men i høj grad også fordrer en fornemmelse for systemets grænser... Hvad sker der nemlig, når læringsledelsessystemet, eller for den sags skyld vidensledelsessystemet, indgår i et større netværk, når de netop illustre-rede kompetenceprofiler, læringsforløb og testresultater automatisk begynder at flyde andre steder hen i net-værket, for eksempel 'lønudbetalingsaktanten'.

Vil magtforholdene blive forrykket, så man kunne forestille sig en automatisk justering af lønnen, alt efter hvor mange eller få dokumenter man har bidraget med, eller hvor mange kurser man har gennemført eller måske netop ikke gennemført for 'læringsledelsesaktanten'.

^

[KONKLUSION]

^

LITTERATUR

Bredsdorff, Nils: Diskurs og konstruktion, Forlaget Sociologi, København 2002.

Elam, Mark: Når maskiner eksploderer, hjul falder af og brødristere går amok! Om objektivistiske versus konstruktivistiske repræsentationer af teknologisk viden og praksis, i: Järvinen, Margaretha og Bertilsson, Margaretha (red.): Socialkonstruktivisme - bidrag til en diskussion, Hans Reitzels Forlag, København, 1998, pp. 137-159.

Jeppesen, Kim Klarskov: Postmoderne regnskaber?, Dansk Sociologi, 1/12, 2001, pp. 29-47.

Kjørup, Søren: Den ubegrundede skepsis, i Sociologi i dag, årgang 31, nr. 2, 2001, pp. 5-22.

Larsen, Heine Thorsgaard: At læse Latour - fra social konstruktivist til anti-kantianist, Working Paper nr. 1/2001, Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi, HHK.

Latour, Bruno: Artefakternes återkomst, kap. 5, pp. 145-177, Nerenius & Santérus Förlag, Sverige, u.å., (Technology is society made durable, i A Sociology of Monsters (red. John Law), 1991, pp. 103-131).

Latour, Bruno: On actor-network theory, i Soziale Welt '96, årgang 47, nr. 4, 1996, pp. 369-381.

Liep, John: Varer, gaver og klenodier, Tendens, 7. årg., nr. 1, 1995, pp. 61-71.

Lowe, Alan: After ANT - An illustrative discussion of the implications for qualitative accounting case re-search, i Accounting, Auditing & Accountability Journal, vol. 14, nr. 3, 2001, pp. 327-351

Olesen, Finn: Konstruktive studier af videnskab og virkelighed. Fra sociologi til kulturforskning, Philo-sophia, årg. 25, 3-4, 1996, pp. 11-45.

Wenneberg, Søren Barlebo: Socialkonstruktivisme, Samfundslitteratur, København 2000.

Wenneberg, Søren Barlebo: Sisyfos' videnskab, 2002.

^