Continuum
E-læringsenheden nedlægges (opjusteres)[2009-12-08 16:57:18 | jesper] | | Det nye, fusionerede Århus Universitet har besluttet at nedlægge "e-læringsenheden" (det lyder heller ikke videre dynamisk), som i en årrække har været en del af fællesadministrationen eller, som det fremgår af enhedens endnu eksisterende profil: "en fælles-administrativ enhed associeret med den centrale it-organisation" (Datakontoret). Enheden "samarbejder bl.a. om de tekniske aspekter af universitetets e-læringsplatform, AULA, og udviklingen af et mediaarkiv." Men ikke længere...
Af rektoratets nyhedsbrev nr. 42, udsendt dags dato, fremgår det nemlig, at det længe har været drøftet, hvorvidt denne faglige aktivitet skulle opprioriteres i det nuværende miljø, eller om man skulle flytte kompetencerne ud i de faglige miljøer. De fire medarbejdere i e-læringsenheden forsøges nu placeret andre steder på universitetet, med udgangspunkt i deres faglige ekspertise.
Lukningen af e-læringsenheden betyder naturligvis en besparelse i fællesadministrationen, men der er efter sigende først og fremmest tale om en faglig beslutning, der handler om hvor e-learning bedst hører hjemme og hvordan man ønsker at løfte denne opgave. Konklusionen må være, at e-læring hører hjemme i de faglige miljøer, og ikke i en stab.
Kilde: E-læringsenheden nedlægges
Om elæringsenheden (skynd dig)
| Rock Me[2009-07-29 18:04:33 | jesper] | | Rejser man ud i sommerlandet, møder man på mange forskellige, mere eller mindre bizarre museer, i Sverige har jeg fx netop været på "kurorts/spa" museum; på vejen kom forbi et museum for de rød/hvide stokke, lavet af sukkermasse... Rejser man ud i cyberspace, findes der også museer, således eksempelvis et virtuelt Rockmuseum (planen er, at man inden udgangen af 2012 også har bygget et fysisk museum).
Det virtuelle museum indeholder, som alle andre museer, en samling - gear, beklædning, kontrakter, instrumenter og lyd. Og rock-historien foldes ud via billeder og lyd - hvilket også synes at være ret oplagt.
Det fysiske museum skal efter planen indeholde et lydlaboratorium på 500 m2, med 20 forskellige aktiviteter, så man fx kan eksperimentere med svar på følgende spørgsmål:
QUOTE
- Hvordan skriver man et godt nummer?
- Hvor svært er det at spille bas, guitar eller keyboard i kendte danske rock- og popnumre?
- Hvordan bearbejder man musikken i mixeren?
- Hvordan er det at stå på en scene og fyre den af *)
UNQUOTE
*) Bemærk venligst, at fx Lars Ulrich fra Metallica oplever timerne bag trommesættet som et "sanctuary", et tilnærmelsesvist religiøst? fristed (det var i hvert tilfælde hvad jeg tilfældigvis nyligen hørte ham sige i interview med en i øvrigt re-stylet Adam Holm fra DR2).
Potentielt ivrige brugere, herunder primært elever der modtager undervisning i musik, kan imidlertid allerede denne sommer besøge en, vil jeg tro, interimistisk mini-udstilling (Hal 10 i bydelen Musicon, Rabalderstræde, 4000 Roskilde) og der øve sig i at spille bas, guitar eller keyboard - ved hjælp af "intelligente musikklodser".
Klodserne er et produkt af et projekt ved navn RoboMusic, en kombination af musik og modulær robotteknologi - en platform og et koncept for interaktivt samspil mellem musik og brugere med nye muligheder for musikalsk udfoldelse. Brugere kan påvirke og ændre et musikforløb gennem fysisk interaktion med musikken. Projektet sigter mod at gøre undervisning i musikalsk forståelse til en bedre oplevelse – for både elever og undervisere. Hvor det normalt kræver talent og lang tids træning, førend man kan udfolde sig på et traditionelt instrument, antager man at de fleste brugere af RoboMusicLearning vil opleve et tilfredsstillende niveau - uanset deres færdigheder!
Anvendelsen af princippet med byggeklodser betyder, at eleverne kan lære om musikkens opbygning i forskellige genrer, og "RoboMusicLearning er derfor også et eksempel på en ny type intelligent læringsmateriale, der benytter 'learning by doing' på nye områder i undervisningen".
Delprojektet udføres under forsknings- og udviklingsprojektet ”Serious Games in a Global Market”, der ledes af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og modtager støtte fra Det Strategiske Forskningsråds KINO-pulje. BeatBlocks er udviklet af Center for Playware, DTU/DPU.
Links mm: Rock med robotter
| Klimaet[2009-06-08 16:00:29 | jesper] | | Ultimo maj 2009 lanceredes et nyt, virtuelt univers på hjemmesiden klimakampen.dk. Målgruppen er unge i alderen 16 til 19 år, som her kan "lære om aktuelle klimaforhold og sammen med andre unge drøfte klimaproblematikker, udvikle eksempelvis CO2-besparende opfindelser og få feedback på deres løsninger på reelle klimaproblemer fra eksperter i uddannelsesinstitutioner og virksomheder" (det sidste gad jeg godt se eksempler på).
Tilsyneladende er der forud for lanceringen 'indkommet' en række ideer, således har "SFJ" i "Tænketanken" foreslået at sætte dynamolygter på kondicykler, en ukendt afsender har foreslået generatorer indbygget i cyklerne, medens ULRIKKEROSEN - der, viser det sig, er ansat i MOCH - har stjålet en håbløs ide fra InnovationLab, nemlig at opsamle energi fra et dansegulv. De her nævnte "ideer" er alle postet to gange; siden lanceringen er der ingen nye ideer...
Under udfordringer finder man et forslag om at opsamle "energi fra pizzaria". Baggrunden for forslaget lyder: "Det er irriterende at komme ind i et pizzaria, og der er sindsygt varmt. Dette er 100% sikkert, hver eneste gang, hver eneste pizzaria."
Et gennemgående træk på klimakampen.dk er - målgruppen taget i betragtning - de meget betydelige mængder tekst. Muligvis er det et led i klimakampen - tekst kræver som bekendt mindre båndbredde. Når siderne leveres hurtigere, sparer man strøm og dermed Co2. ja, det var da i det mindste en tanke...
Dette til trods finder videnskabsminister Helge Sander, at "[e]t e-læringsunivers som klimakampen.dk er et godt eksempel på, hvordan it kan understøtte de unges inddragelse i klimadebatten ved at bygge bro mellem de unge, virksomhederne og forskerne og samtidig stimulere til innovative ideer, der kan vise sig at gøre en konkret forskel i klimakampen". Tydeligvis ved han ikke, hvad han udtaler sig om - vi mangler da fuldkomment endnu at se de gode eksempler udfoldet, endsige sådanne omsat til konkrete forskelle!
Klimakampen.dk er udviklet af MOCH ved hjælp af Videnskabsministeriets støttepulje til udvikling af e-læringsuniverser for børn og unge.
Kilde: VTU: E-læring ind i klimakampen
Go: klimakampen.dk :-(
| We collaborate - Det lærende fængsel[2009-04-23 15:32:16 | jesper] | | Vi har snart i nogle år talt om web 2.0 og læring 2.0. Men få kan sige ret meget om, hvad det er, hvad det indebærer (se fx interview med Simon Heilesen om E-læring 2.0).
For at kaste lys over sagen, vil jeg derfor i forlængelse af Crossroad Copenhagens udmærkede initiativ We Collaborate hermed henvise til et udviklingsprojekt kaldet "Det lærende fængsel". Fra projektets hjemmeside er der adgang for alle til en artikel om projektet, ligesom der ligger en projektbeskrivelse og en strategiplan. Der er links, fx til en radioudsendelse om projektet og et klip på TV2 Lorry. Man kan stemme på projektet, der er track-back, og mulighed for at kommentere indlæg mm og så er der en indtil videre inaktiv gruppe tilknyttet. Intet er i sig selv revolutionerende, og som i så mange andre sammenhænge mangler der momentum, der er fejl og mangler (ja, ved nærmere eftersyn en del), men alt i alt er et eksempel på web 2.0 og et fornuftigt initiativ...
Udviklingsplatformen www.WeCollaborate.org er "en platform for social kollaborativ innovation, der muliggør crowd sourcing og co-creation".
Go: Det lærende fængsel
| Computerspil må ikke lugte af læring[2009-04-22 18:34:24 | jesper] | | Kun 12 måneder efter at hjemmesiden videnskab.dk blev lanceret i april 2008 har den ifølge en undersøgelse udført af CBS placeret sig blandt de 10 mest citerede specialmedier i Danmark. Det skyldes formentlig, at der er tale om forskningsbaserede, velskrevne artikler.
Læring, endsige e-læring, er ikke blandt de 15 temaer, der i øjeblikket findes på siten, men der er alligevel noget at komme efter, hvis man interesserer sig for leg, læring og IKT / computerspil.
Således støvede jeg tre artikler op, nemlig en dagsaktuel artikel om hvordan "computerspil sparker liv i læringen", samt to lidt ældre sager om dels Serious Games / spillet "Global Conflicts: Palestine", dels matematikspillet "Brain Training from Dr Kawashima".
Move on...
Computerspil sparker liv i læringen
Forskning blev til kloge computerspil
Computerspil bedre end matematiklærer
| Page rank: 4[2009-03-07 13:52:25 | jesper] | | Trods faldende aktivitet bevarer linqx.dk år efter år en page rank på 4. Det er muligt, fordi antallet af unikke brugere trods alt faldende aktivitetsniveau ligger stabilt, og fordi stadigt flere gode sites linker til eller fastholder links til linqx.dk. Størstedelen af de besøgende lander på "Continuum" (linqx.dk/x) efter at have skrevet en søgestreng i google feltet.
"Google PageRank is Google’s way of assessing the relative quality of a Web site or Web page on the Internet. PageRank is measured on a scale of 0 to 10. The stronger the PageRank of a given Web page, the higher the corresponding score on the scale."
Jeg har bemærket, at ganske mange langt større, kendte og udbredte organisationer (besøgte hjemmesider) har en lignende page rank. En høj page rank øger chancen for at komme blandt de ti første hits på en google søgning - hvilket igen har som konsekvens, at en bruger er mere tilbøjelig til at klikke forbi. Bemærk fx søgningen "elæring" placerer linqx.dk på google's top 10 liste :-D
Mere om google page rank
Sponsor? Læs mere.
| Hej Hund[2009-03-07 13:22:21 | jesper] | | Ifølge Radioavisen har Den Danske Dyrlægeforening netop lanceret et undervisningsprogram, der skal lære børn mellem ca. 3 og 8 år at forstå hundens sprog. Formålet er at styrke forholdet mellem små mennesker og kæledyr, så de værste eller fleste konflikter og bid undgås.
"Forskning viser, at små børn mellem tre og otte år har en tendens til at behandle familiehunden, som om den var et barn. Små børn ser på hundens hoved og ansigtsudtryk – og ikke på hele hundens kropssprog. Af samme grund har mindre børn svært ved at skelne mellem en bange hund og en glad hund."
Af spillets hjemmeside fremgår det, at spillet for den voksne kan virke en smule langsomt. Det er rigtigt, men lyden, grafikken og farverne er gode, og "undersøgelser, test og erfaring viser, at selv små børn har et stor udbytte af spillet og lærer om hunden gennem leg". Tanken er, at den voksne anvender spillet som anledning til "en meget konkret snak mellem børn og forældre om, hvordan man omgås familiehunden på den sikreste måde i helt almindelige hverdagssituationer."
Flere links til fx at forstå hundens sprog (sammenlign - tekst for voksne og spil for børn)...
Lær at lege med hunde: hej-hund.dk (direkte til spillet)
| (p. 1/142) >>
log in
|
|
|