Continuum


Category search for indhold gave 27 hit(s).

Klimaet

[2009-06-08 16:00:29  |  jesper]
Ultimo maj 2009 lanceredes et nyt, virtuelt univers på hjemmesiden klimakampen.dk. Målgruppen er unge i alderen 16 til 19 år, som her kan "lære om aktuelle klimaforhold og sammen med andre unge drøfte klimaproblematikker, udvikle eksempelvis CO2-besparende opfindelser og få feedback på deres løsninger på reelle klimaproblemer fra eksperter i uddannelsesinstitutioner og virksomheder" (det sidste gad jeg godt se eksempler på).

Tilsyneladende er der forud for lanceringen 'indkommet' en række ideer, således har "SFJ" i "Tænketanken" foreslået at sætte dynamolygter på kondicykler, en ukendt afsender har foreslået generatorer indbygget i cyklerne, medens ULRIKKEROSEN - der, viser det sig, er ansat i MOCH - har stjålet en håbløs ide fra InnovationLab, nemlig at opsamle energi fra et dansegulv. De her nævnte "ideer" er alle postet to gange; siden lanceringen er der ingen nye ideer...

Under udfordringer finder man et forslag om at opsamle "energi fra pizzaria". Baggrunden for forslaget lyder: "Det er irriterende at komme ind i et pizzaria, og der er sindsygt varmt. Dette er 100% sikkert, hver eneste gang, hver eneste pizzaria."

Et gennemgående træk på klimakampen.dk er - målgruppen taget i betragtning - de meget betydelige mængder tekst. Muligvis er det et led i klimakampen - tekst kræver som bekendt mindre båndbredde. Når siderne leveres hurtigere, sparer man strøm og dermed Co2. ja, det var da i det mindste en tanke...

Dette til trods finder videnskabsminister Helge Sander, at "[e]t e-læringsunivers som klimakampen.dk er et godt eksempel på, hvordan it kan understøtte de unges inddragelse i klimadebatten ved at bygge bro mellem de unge, virksomhederne og forskerne og samtidig stimulere til innovative ideer, der kan vise sig at gøre en konkret forskel i klimakampen". Tydeligvis ved han ikke, hvad han udtaler sig om - vi mangler da fuldkomment endnu at se de gode eksempler udfoldet, endsige sådanne omsat til konkrete forskelle!

Klimakampen.dk er udviklet af MOCH ved hjælp af Videnskabsministeriets støttepulje til udvikling af e-læringsuniverser for børn og unge.

Kilde: VTU: E-læring ind i klimakampen
Go: klimakampen.dk :-(

We collaborate - Det lærende fængsel

[2009-04-23 15:32:16  |  jesper]
Vi har snart i nogle år talt om web 2.0 og læring 2.0. Men få kan sige ret meget om, hvad det er, hvad det indebærer (se fx interview med Simon Heilesen om E-læring 2.0).

For at kaste lys over sagen, vil jeg derfor i forlængelse af Crossroad Copenhagens udmærkede initiativ We Collaborate hermed henvise til et udviklingsprojekt kaldet "Det lærende fængsel". Fra projektets hjemmeside er der adgang for alle til en artikel om projektet, ligesom der ligger en projektbeskrivelse og en strategiplan. Der er links, fx til en radioudsendelse om projektet og et klip på TV2 Lorry. Man kan stemme på projektet, der er track-back, og mulighed for at kommentere indlæg mm og så er der en indtil videre inaktiv gruppe tilknyttet. Intet er i sig selv revolutionerende, og som i så mange andre sammenhænge mangler der momentum, der er fejl og mangler (ja, ved nærmere eftersyn en del), men alt i alt er et eksempel på web 2.0 og et fornuftigt initiativ...

Udviklingsplatformen www.WeCollaborate.org er "en platform for social kollaborativ innovation, der muliggør crowd sourcing og co-creation".

Go: Det lærende fængsel

Hej Hund

[2009-03-07 13:22:21  |  jesper]
Ifølge Radioavisen har Den Danske Dyrlægeforening netop lanceret et undervisningsprogram, der skal lære børn mellem ca. 3 og 8 år at forstå hundens sprog. Formålet er at styrke forholdet mellem små mennesker og kæledyr, så de værste eller fleste konflikter og bid undgås.

"Forskning viser, at små børn mellem tre og otte år har en tendens til at behandle familiehunden, som om den var et barn. Små børn ser på hundens hoved og ansigtsudtryk – og ikke på hele hundens kropssprog. Af samme grund har mindre børn svært ved at skelne mellem en bange hund og en glad hund."

Af spillets hjemmeside fremgår det, at spillet for den voksne kan virke en smule langsomt. Det er rigtigt, men lyden, grafikken og farverne er gode, og "undersøgelser, test og erfaring viser, at selv små børn har et stor udbytte af spillet og lærer om hunden gennem leg". Tanken er, at den voksne anvender spillet som anledning til "en meget konkret snak mellem børn og forældre om, hvordan man omgås familiehunden på den sikreste måde i helt almindelige hverdagssituationer."

Flere links til fx at forstå hundens sprog (sammenlign - tekst for voksne og spil for børn)...

Lær at lege med hunde: hej-hund.dk (direkte til spillet)

E-læring og jura

[2008-12-16 10:48:46  |  jesper]
På Forskningsnettet finder man blandt meget andet godt en jurablog - altså en weblog hvor der blogges om jura og, surprise - e-læring!

Som alle ved, men færre måske respekterer, skal undervisere og andre respektere andres rettigheder, og andre skal respektere undervisernes rettigheder. Det er budskabet på E-læring og jura. Ud over bloggen er der en række videopræsentationer og animationer, der forklarer noget om juraen indenfor ikt og læring, multimedier.

Omkring det at linke kan man fx læse, at det endne er "juridisk tvivlsomt, om man må forsyne sit e-læringsmateriale med links til andet materiale, der beskyttes efter ophavsretsloven". Referencelinking er altid lovligt, men deep linking til ulovligt materiale er ulovligt; deep linking til beskyttet materiale kan i det fleste tilfælde godt lade sig gøre...

Go: E-læring og jura

Læring og Medier

[2008-12-16 10:34:39  |  jesper]
Det danske, elektroniske tidsskrift Læring og Medier har snøren ude efter indlæg om emnet "Implementering af Lyd, Video og Interaktive Medier i Undervisningen". Sidste frist for interessetilkendegivelse er 19. december 2008.

Tidsskriftet, der fra 2008 udgives af Forskningsnettet i tilknytning til dettes LOM-netværk (Læring og Medier), er en fortsættelse af Tidsskriftet for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse (udgivet i perioden 2003-2007 af Universiteternes Efter- og Videreuddannelse, UNEV)(UNEV har ikke længere selvstændig hjemmeside). De tidligere numre er fortsat tilgængelige under det gamle navn, men de kan også ses fra Læring & Mediers hjemmeside.

Og sådan sker der alligevel hele tiden noget. Noget forgår, andet genopstår.

Læs call for paper, LOM#2 (PDF)

Edutainment

[2008-08-27 12:10:14  |  jesper]
Jagten på Afrikas Stjerner er et interaktivt læringsspil, hvor eleverne arbejder med emnerne krig og katastrofe. Spillet er udviklet af Version A for Red Barnet.

I spillet er man på jagt efter spillere til et fodboldhold. Spillet foregår i et land i Afrika, hvor der lige har været krig. Spillerne skal bruge bolden godt for at få fat på nok spillere til en kamp mod kammeraterne.

Der anvendes enkelte korte videoklip, men ellers er der en del, der skal læses. Efterfølgende skal man tage stilling til en række spørgsmål, fx om hvordan man ville agere, som man var nødhjælpsarbejder. I spillet gælder det at sætte et fodboldhold.

Prøv selv at redde barnet :-|

klimaundervisning.dk

[2008-05-21 19:57:48  |  jesper]
I april lanceredes en ny hjemmeside, der kan bruges til undervisning i klimaet: Klimaundervisning.dk har efter sigende fået en flot landsdækkende start med 400 undervisere og formidlere som deltagere på regionale inspirationskonferencer.

Netværk for klimalærere har samtidigt rundet 1000 tilmeldte. Er man med i klimaformidlernetværket, deler man sine læremidler om klimaet.

KLIMAUNDERVISNING.DK er en del af "klimaundervisning 2009", der er igangsat af Undervisningsministeriet og udføres i samarbejde med Dansk Naturvidenskabsformidling.

Go: klimaundervisning.dk

  (p. 1/4)  >> log in

home
Search:

Continuum
Ydelser
Profil
Sitemap

linqx|dk
jm thielesvej 6
dk 1961 frb c
jesper@linqx.dk
+45 2424 4690

ISSN 1603-5771

ETIKETTER

- multimedie
- skole
- events
- markedsnyt
- indhold
- online
- trends
- LMS
- strategi
- leg
- forskningsnyt
- analyser
- test
- evaluering

Briefs, Arkiv

Log ind




Warning: include(c.php) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /usr/local/www/linqxdk/www/x/index.php on line 83

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'c.php' for inclusion (include_path='.:/usr/local/share/pear:/usr/local/www/serverinfo') in /usr/local/www/linqxdk/www/x/index.php on line 83